Jørn 'Jønke' Nielsen er ikke et menneske, der er grund til at beundre eller have ondt af.

Tværtimod. Jønke er en forbryder. Han er en morder og en voldsmand – og han er talsmand for Hells Angels, som er involveret i en hæslig, blodig og meningsløs bandekrig, der trækker spor over hele landet. Hells Angels er ikke en 'pæn motorcykelklub' – Hells Angels er blod, drab, narko, vold.

Alligevel er der på denne dag grund til at ønske Jørn 'Jønke' Nielsen tillykke. Han er tidligere blevet frikendt for – i nødværge, altså for at forsvare sig selv – at have stukket en kniv i en mand, som i 2007 overfaldt ham.

Og i går slog Højesteret fast, at Jønke heller ikke skal straffes for efterfølgende at have sparket overfaldsmanden. Afgørelsen er et vidnesbyrd om, at vi har et sikkert, retfærdigt og uafhængigt retssystem. At alle er, som de skal være, lige for loven.

Om dommen også kan gå hen at blive en milepæl i sager, hvor voldsofre selv går til modangreb på deres plageånder, er det endnu for tidligt at sige noget om.

Der er næppe tvivl om, at advokater i nødværgesager vil henvise til dommen, hvis deres klient har grebet til vold mod en overfaldsmand.

På den anden side er det også rigtigt, at Jønke-sagen er så speciel, at man ikke uden videre kan forvente, at den udstyrer andre med en fribillet til at afstraffe enhver, der selv har indledt et slagsmål.

Et stærkt og demokratisk samfund kendes på, hvordan det behandler sine fjender. Jønke har fået en fremragende behandling. Og det skal vi være stolte af. Til gengæld bør politi og anklagemyndighed have røde ører:

Anklagemyndigheden hev Jønke gennem et ydmygende forløb med krav om mentalundersøgelser, selv om intet tyder på, at en person som ham »fejler noget«.

Man kan ikke gøre sig fri af mistanken om, at metoden blev brugt for at holde Jønke bag tremmer. At politiet også trak Jønke gennem tre retsinstanser i en sag, der var ret banal og allerede fra begyndelsen lignede en tabersag, var unødvendigt.

Lad os håbe, at det var en fejl, ikke et ønske om at hævne sig på Jønke.

Nu afventer vi afgørelsen på det erstatningskrav, som Jønke har rejst.

Han kræver 1,5 million kroner, og får han bare en tredjedel, må det give anledning til ny selvransagelse hos anklagemyndigheden.