Magtkampen i Venstre når ikke at lægge sig ned, før der kommer et nyt led ud i offentligheden, som atter kan starte diskussionen.

Denne gang er det den tidligere forsvarsminister og højtstående profil hos Venstre Carl Holst, som puster til ilden og giver et indblik i en magtkamp, der startede for fem år siden.

Vi har næsten alle hørt om 'dramaet i kælderen', der foregik i Odense i 2014. Kristian Jensen gik efter Lars Løkke Rasmussens formandspost i partiet.

Efter midnat kom de op samlet skulder ved skulder og fortalte offentligheden, at de stod sammen, og at der ikke ville ske nogen store ændringer.

Men det gjorde der nu alligevel, fortæller Carl Holst i en kronik, han har skrevet i Berlingske.

Han fortæller blandt andet, at de to Venstre-spidser indgik en aftale om at dele magten.

Og så fik Kristian Jensen altså også indført, at gruppebestyrelsen skulle have et ekstra medlem, og det skulle være en af 'hans egne'.

'Et element i aftalen var, at gruppebestyrelsen skulle udvides med et medlem – en såkaldt Kristian Jensen-mand,' skriver Carl Holst.

'Derfor blev Ellen Trane Nørby udelukkende i kraft af sin status som tilhørende Kristian Jensens fløj efterfølgende medlem af Venstres gruppebestyrelse. Hendes evner i øvrigt ufortalt.'

Carl Holst mener, at grunden til alt uroen, der sker i partiet lige nu, skyldes netop den dag i 2014, fordi man ikke har formået at hele såret fra dengang.

Det har han påpeget tidligere, men det er først nu, at folk er begyndt at give ham ret.

'Det absolut eneste positive, jeg kan finde om den seneste tids aktiviteter i Venstre, er, at det nu er åbenbart for enhver, at arrene fra formandsopgøret i 2014 ikke er blevet helet – og en diagnose er forudsætningen for, at man kan finde den rigtige medicin.'

Han er derfor også optimistisk omkring, at Venstre kan finde en løsning, men det vil kræve, at man ikke følger de samme metoder, som man gjorde i kælderen i 2014.

'En fremtidig ledelse må ikke sammensættes efter princippet om enten eller. Altså efter, hvem man gerne vil have i ledelsen, og lige så vigtigt, hvem man vil undgå.'

Han påpeger, at der skal være plads til alle, og det er noget af det, som Venstre kan vinde på.

'Man behøver ikke at være enig om alt eller personligt elske hinanden – bare de elsker partiet. Og i direkte konsekvens heraf udelukkende anbefaler folk til poster og ordførerskaber på baggrund af deres kvalifikationer.'

Og så skal man nedtone problemer i stedet for at tale det op til partiskadelig adfærd, som det eksempelvis skete i forbindelse med Kristian Jensens interview i Berlingske.

Det medførte et modangreb fra Claus Hjort Frederiksen, der krævede næstformandens afgang.

Det skete dog ikke.

Spørgsmålet er, hvad der vil ske på Venstres landsmøde i november.