Ved ikke at bevare tilliden og fjerne Henrik Sass Larsen fra sit nye ministerhold i 2011 svigtede Helle Thorning-Schmidt en af sine vigtigste støtter i Socialdemokratiet, mener tidligere gruppeformand og minister Carsten Hansen. Han følte sig også selv svigtet af den tidligere statsminister, som han anklager for ikke at stå ved sit ansvar.
Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen blandede sig for meget som tidligere socialdemokratiske formænd. SF skadede hele regeringen med sine mange interne debatter. Og tilliden til Henrik Sass Larsen var allerede mistet, inden han i 2011 blev nægtet den finansministerpost, han var stillet i udsigt.
Med sin deltagelse i DR-programmet ‘Statsministrene’ og udgivelsen af portrætbogen ‘Hvad man ikke dør af’ har Helle Thorning-Schmidt i den seneste tid forsøgt at tegne sin egen version af et politisk eftermæle fra sine ti år som partiformand og næsten fire år som statsminister.
Et eftermæle, som tirsdag fik hårde ord med på vejen af Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at hun aldrig på noget tidspunkt over for mig udtrykte, at hun havde mistet tillid til mig. Det ville man normalt gøre som leder eller kollega. Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret,« skrev han til både BT og Jyllands-Posten.
Og over for Berlingske fortæller tidligere gruppeformand og by- og boligminister Carsten Hansen nu, at han deler Sass Larsens skuffelse.
»Jeg ser det sådan, at selvfølgelig skal vi være stolte over, at det lykkedes os at få samlet partiet og komme i regering igen. Men det var brandærgerligt, at manglende lederskab og inkompetence gjorde, at vi ikke kunne fastholde regeringsmagten. Det forsøger Helle (Thorning-Schmidt, red.) så nu at give alle mulige andre skylden for, men som statsminister har hun jo et hovedansvar,« siger han.
Parti hærget af fløjkrige
I bogen ‘Hvad man ikke dør af’ fortæller Helle Thorning-Schmidt i flere små passager om, hvordan de interne kampe i partiet konstant lå og ulmede i hendes tid som partiformand. Samtidig mener hun, at hun brugte »uforholdsmæssig meget tid på at pleje baglandet« i Socialdemokratiet. Carsten Hansen ser dog noget anderledes på historien.
»Der er ikke nogen, der igennem min tid i Socialdemokratiet har fået så meget ledelsesmæssig opbakning efter så mange år med fløjkampe, som Helle i virkeligheden fik. Men hun svigtede de hovedpersoner, som havde bakket hende op undervejs,« siger han.
Personligt følte han sig selv svigtet af Helle Thorning-Schmidt, da SRSF-regeringen i 2011 valgte at lukke den akutfunktion på sygehuset i Svendborg, han havde lovet at bevare.
»Hun sidder hjemme i min stue og giver tilsagn om, at man skal fastholde en akutfunktion i Svendborg - det var partiets klare politik, som vi melder ud til Fyens Stiftstidende. Men efterfølgende oplevede jeg så, at hun, 14 dage efter hun var blevet statsminister, trak tilsagnet om akutfunktionen tilbage. Det er et udtryk for, at man som leder ikke står ved sit ansvar,« siger Carsten Hansen, som også mener, at den lukkede akutfunktion var indirekte skyld i, at han ikke blev genvalgt på Fyn i 2015.
Ved ikke at gøre Henrik Sass Larsen til finansminister i 2011 svigtede Helle Thorning-Schmidt også ham, mener Carsten Hansen.
Og han kalder det ligefrem »rystende«, at hun allerede op til valget havde mistet tillid til Sass Larsen og så alligevel lod ham sidde og forhandle regeringsgrundlaget i 14 dage, før hun »screenede ham ud af regeringen«.
»Det vidner om en voldsom kynisme,« siger Carsten Hansen.
Har hun ikke ret i, at det havde været en yderst dårlig sag for partiet og regeringen, hvis PET-vurderingen var kommet ud?
»Ombudsmanden har jo været inde over sagen og sagt, at PET-vurderingen ikke i sig selv var nogen gyldig grund til at fjerne en minister. Man kan så altid diskutere, om det havde været klogt. Men når man tænker på, at Anker Jørgensen udpegede ministre som Lasse Budtz og Kjeld Olesen, så er det jo ikke det, der kan være afgørende. Og man skal bare huske på, at er der nogen, der har kæmpet for Helle Thorning-Schmidt og gjort hende til partiformand - så er det Henrik Sass Larsen,« siger den tidligere by- og boligminister.
Da Helle Thorning-Schmidt i 2015 overlod formandsposten i Socialdemokratiet til Mette Frederiksen, ville hun gerne huskes for at have været en samlende figur i partiet og som statsminister. Noget, hun også gentager i den nye portrætbog.
Men ifølge Carsten Hansen er det ikke Helle Thorning-Schmidt, der kan tage æren for et samlet Socialdemokratiet.
»Efter formandsvalget i 2005 var Poul Nyrup og Svend Auken-fløjen nærmest blevet til en Henrik Sass og Carsten Hansen-fløj. Og det var os, der så fik de to fløje til at arbejde sammen og bakke op om en fælles ledelse. Det var ikke Helles fortjeneste - det var vores fortjeneste. Og det at hun så mister tilliden til Henrik senere, er dybt skuffende. Det var jo ikke Helle, der skaffede ro nogen steder,« siger han og uddyber, at den tidligere partiformand derimod havde en tendens til at blive »sur, hvis folk var uenige med hende«.
Nu snakker du også selv om fløjkrigene. Er Helle Thornings udsagn ikke et udtryk for, hvor hårdt det har været at være formand og regeringsleder for Socialdemokratiet?
»Jo, men der skete jo det, at vi samlede partiet. Og jeg tror ikke, der er nogen person, der har brugt mere tid på at sikre Helle opbakning end Henrik Sass og jeg.«
Henrik Sass Larsen blev så også minister senere. Blødte det ikke lidt op på hendes beslutning?
»Nej, jeg vil sige, at der skal et godt bryst til at stå imod den siddende statsminister, få Ombudsmanden til at tage sin sag op og få ret i det, han (Henrik Sass Larsen, red.) havde sagt hele tiden - nemlig at han ikke havde gjort noget forkert. Jeg tror også, at da det var nået dertil, så var statsministeren godt klar over, at hvis ikke der var en post til Henrik, så ville det gå galt for hende,« siger Carsten Hansen.
Helle Thorning: SMSer fældede Sass Larsen
Berlingske har spurgt Helle Thorning-Schmidt om Carsten Hansens udsagn om, at hun svigtede flere af dem, der havde bakket hende op. Og til det lyder den korte melding:
»Det har jeg ikke så mange kommentarer til. Carsten var minister i begge mine regeringer. Carsten var med hele vejen. Han var med til at træffe en masse beslutninger. Jeg har ikke nogen kommentarer til det.«
Helle Thorning-Schmidt understreger dog, at hun i portrætbogen har været påpasselig med ikke at rippe op i interne stridigheder i Socialdemokratiet. Og at hun ikke finder noget mærkeligt i beskrivelsen af, at hun og Henrik Sass Larsen langsomt havde mistet tilliden til hinanden op til valget i 2011.
»Henriks og mit forhold forandrede sig fra 2005 til 2011. Hvor vi var meget, meget tætte i 2005, havde det rigtig sjovt og følte os som pionerer i et nyt projekt, så var vores forhold anderledes i 2011. Det tror jeg ikke, Henrik vil sige noget andet til, og jeg synes, det står fint beskrevet i bogen,« siger hun.
Men havde det ændrede forhold noget at gøre med, at han ikke blev minister i 2011?
»Nej, det var på grund af den SMS-korrespondance, der havde været, at han ikke blev minister. Det tror jeg, er ret velbelyst.«
Henrik Sass Larsen siger jo, at han synes, det er ærgerligt, du ikke gav udtryk for den manglende tillid noget før i forløbet. Hvad tænker du om det?
»Jamen det var slet ikke det, det handlede om. Henrik var jo med til regeringsforhandlingerne. Han sad i tårnet. Han skulle have været minister i min første regering. Og han blev det også senere, ligesom han var gruppeformand.«
I bogen beskriver du beslutningen som et dilemma. Hvorfor fastholdt du ham ikke som minister i 2011?
»Det kunne jeg godt have gjort. Men jeg har hele tiden sagt, at det var min beslutning. Jeg har godt set, at der så er nogle, der mener, jeg nu har ændret forklaring. Det har jeg ikke. Jeg har hele tiden sagt, at det var min beslutning.«
Den officielle forklaring hed jo, at det var Henrik Sass Larsen, der havde trukket sig?
»Jamen det var det jo også. Det var Henrik, der trak sig. Men jeg vil ikke give ham ansvaret for det. Det var mit ansvar og min beslutning. Og den var rigtig vanskelig, for jeg ville gerne have haft Henrik med som minister i 2011. Vi var meget kede af det den dag. Vi græd oppe i det sorte tårn, fordi det var en mærkelig og tragisk omstændighed.«
Var det Henrik Sass Larsen, der trak sig - var det ham, der, på baggrund af hvad du forelagde ham, sagde, at han ikke kunne være minister?
»Jeg havde besluttet, at han ikke kunne være minister - og så trak Henrik sig,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Berlingske har forsøgt at få Henrik Sass Larsens side af historien, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Bogen 'Hvad man ikke dør af' om Helle Thorning-Schmidt udkommer torsdag.
