Den tidligere justitsminister Ole Espersen (S) er død.

Han blev 85 år gammel.

Det fremgår af et mindeord, som partifælle og forhenværende overborgmester i København, Frank Jensen, har skrevet i Bornholms Tidende, samt af en dødsannonce, som familien har indrykket.

Den tidligere minister sov stille ind natten til 4. december.

Ole Espersen, som var uddannet jurist fra Københavns Universitet, og som sidenhen blev professor i jura samme sted, blev valgt ind i Folketinget tilbage i 1973.

I 1974 til 1977 var han medlem af Europa-parlamentet, og i 1981 blev justitsminister i daværende statsminister Anker Jørgensens regering.

Ole Espersen tjente som justitsminister i perioden fra januar 1981 til september 1982.

I 1994 forlod han politik men fortsatte arbejdet som kommissær ved Østersørådet for demokratiske institutioner og menneskerettigheder.

Han har desuden siddet i en række bestyrelser især med fokus på menneskerettigheder og rehabilitering af torturofre.

Ole Espersen efterlader sig kone, børn og børnebørn.