Foto: Simon Læssøe

Danmarks udledning af drivhusgasser steg for første gang i ni år. Vi udledte 4,1 procent flere af de skadelige gasser i 2016 end året før, meddelte Danmarks Statistik onsdag.

Den nyhed fik den tidligere miljøminister Ida Auken til at bruge ordet 'skandale' på Twitter.

’Imens rejser statsministeren rundt med grønne taler. Begynd hjemme, Lars Løkke,’ skrev hun.

Men i nyheden fra Danmarks Statistik er der faktisk en ganske håndgribelig forklaring på den stigende udledning af drivhusgasserne: Vejret, som var koldere og knapt så blæsende.

1

’Det koldere vejr foranledigede et større energiforbrug til opvarmning og følgelig større udledning af drivhusgasser. De danske vindmøller producerede mindre strøm i 2016 i forhold til året før. Derfor steg forbruget af kul i kraftværkerne for, at de kunne producere den nødvendige strøm. Udledningen af drivhusgasser er markant højere for kul end andre typer af energi. Produktionen af strøm fra vindmøller har været konstant kraftigt stigende fra 2009 til 2015, men blev reduceret i 2016,' lyder forklaringen.

Det fik blandt andre Andreas Thyrring, der er særlig rådgiver for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at lange ud efter den radikale profil.

’Seriøst, Ida Auken?! Har du ikke læst artiklen, eller manipulerer du bevidst? VEJRFORHOLD skyld i stigende CO2-udledning’, skrev han.

Også den konservative politiske ordfører Mette Abildgaard kommenterede

’Det er virkelig tyndt det her. Tænk du også havde budskabet med i TV Avisen her til aften. Du skylder Thyrring et svar på hans spørgsmål.’

Ida Auken har sent onsdag aften stadig ikke svaret Andreas Thyrring på Twitter, men det lykkedes BT at fange hende på mobilen.

Hun erkender, at det godt kan være, hun strammede budskabet.

»Der er kun 140 tegn på Twitter,« siger hun.

187 ghettofamilier koster København 83 mio. kr.

Danmarks Statistik skriver, at årsagen er vejrforholdene. Anerkender du ikke det?

»Uanset hvad synes jeg går det den forkerte vej med de initiativer, der bliver taget.«

Mener du, at regeringen kunne have afbødet for de effekter, vejret har haft på udledningen af drivhusgasser?

»Nej, jeg tror ikke, man kan afbøde for vejreffekten. Men de politiske tiltag spiller også ind, og vi har en regering, der har skåret ned for klimaambitionerne den ene gang efter den anden.«

1

Det tror jeg ikke, vi er i tvivl om, at du og Radikale Venstre mener. Men forstår du, at man kan læse din opdatering, som om du bare pr. automatik giver regeringen skylden uden at læse den forklaring, som Danmarks Statistik fremlægger sammen med tallene?

»Man kan læse det, som man vil. Det er 140 tegn, men selvfølgelig er der meget, der spiller ind på hvor meget CO2, vi udleder,« siger Ida Auken.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.