Tidligere lokalformand og hustru smidt ud af Liberal Alliance
Begrundelsen lyder på »modarbejdelse« af partiet.

Begrundelsen lyder på »modarbejdelse« af partiet.

Tidligere formand for Liberal Alliance Kalundborg, Jimmi Svane, blev tirsdag aften sparket ud af partiet.
I samme ombæring blev hans hustru ekskluderet. Kredsformand oplyser til Nordvestnyt, at det skyldes »modarbejdelse af Liberal Alliance«.
Både Jimmi og hustruen Dorte Svane var med til at stifte partiets lokalforening i Kalundborg tilbage i februar 2026.
Jimmi Svane endte med en post som formand i det første halve år af foreningens levetid, mens Dorte Svane fik plads i partiets bestyrelse i Sjællands Storkreds, skriver Nordvestnyt.
Alt det er nu fortid.
Begge er nemlig blevet ekskluderet omgående som følge af en udtalelse fra Jimmi Svane til Nordvestnyt. En udtalelse, som kredsformand i en mail kalder for »partiskadelig virksomhed«.