Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem gennem 21 år, Poul Andersen er afgået ved døden.

Det fremgår af en dødsannonce i Fyens Stiftstidende onsdag.

Han blev 73 år og efterlader sig sin hustru Elizabeth og to sønner.

Poul Andersen blev første gang valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet tilbage i 1990.

Her sad han indtil valget i 2011, hvor han ikke blev genvalgt på Christiansborg.

Poul Andersen har blandt andet siddet på posten som forsvarsordfører i partiet, mens han også i en periode var trafikpolitisk ordfører og partisekretær.

Af dødsannoncen fremgår det, at han skal bisættes i Middelfart Kirke den 16. december.