Politikerne vedtager så mange love så hurtigt, at de ofte ikke forstår rækkevidden af lovene 100 procent.
Flere tidligere ministre indrømmer, at de ikke fuldt forstod de lovforslag, de fremlagde. Og det er blevet meget værre siden regeringsskiftet.
»Det værste, man kan gøre mod en minister, er at blive ved med at spørge ind til konsekvenserne af lovgivningen. Politikerne ved alt for lidt om de love, de vedtager, og det er ikke godt,« siger tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).
»Generelt er presset taget til, og der hastelovgives, uden at der er tid til høringer. Denne regering går ikke op i, at folk bliver hørt,« siger tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Politikerne producerer i snit 3,7 procent mere lovgivning hvert år. Eller 207 procent flere regler i 2020 end i 1989, viser en opgørelse fra den liberale tænketank Cepos.
Siden 1989 er den samlede lovmængde tredoblet. Hvis udviklingen fortsætter i det tempo, vil en nyfødt baby kunne forvente en tyvedobling af lovmængden i sin levetid.
»På de komplicerede områder som erhverv, skat og justits er ministrene simpelthen ikke vidende nok om de love, de fremlægger. Det er embedsmændene, der bestemmer. Og de er højtuddannede akademikere, der ikke er valgt af befolkningen,« siger Rasmus Jarlov.
»Og det er blevet klart værre under coronakrisen. Folketinget er nærmest blevet høj af at vedtage love. Mette Frederiksen har pralet af, at regeringen har indgået 185 politiske aftaler de første to år. Men det er ikke noget at være stolt af. Det er ikke en succes, men et skrækscenarie,« siger Rasmus Jarlov.
Karsten Lauritzen siger:
»Der er hastelovgivning på mange områder. For eksempel omkring hjælpepakker, som er blevet vedtaget i de lyse morgentimer efter lange natteforhandlinger. Og alligevel går der måneder, før modtagerne ser pengene.«
Tidligere børne- og socialminister Mai Mercado (K) siger:
»Regeringen har brugt pandemien til at tage et hårdere greb om Folketinget. Jeg møder op til forhandlinger, hvor der ikke ligger en proces klar, og hvor jeg ikke har mulighed for at sparre med partifæller eller andre i blå blok. Det er useriøst. Politikerne bliver statister, og vi risikerer lovsjusk.«
Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, siger:
»Det er et problem, når høringsfristerne er for korte. Og under epidemiloven var det helt vildt. Sommetider går det så hurtigt, at vi først får svar på spørgsmål, vi har stillet om en konkret lov, efter at loven er vedtaget.«
Seks ud af ti folkevalgte har oplevet et større arbejdspres det seneste år end før pandemien, viser en stikprøve, A4 Arbejdsmiljø foretog i februar. 58 procent svarer, at arbejdspresset er steget markant på grund af hastelovgivning, møder med kort varsel og mange digitale møder, hvor man forventes at stå til rådighed.
»Dansk politik er på steroider. Og problemet gælder både journalister og politikere såvel som embedsmænd. Det er en hårdt pumpet og hurtig fest, som sjældent skaber bæredygtige løsninger på de vilde problemer, som vi forgæves har søgt at løse,« udtalte politologen Sigge Winther Nielsen til Berlingske, da han i maj udgav bogen 'Entreprenørstaten'.
Rasmus Jarlov siger:
»Lovmaskinen kører på fulde tryk, og vi har i ret høj grad mistet kontrollen med den. Embedsmændene og til dels ministrene driver processen, og for dem er målet ofte at få presset politiske aftaler og lovgivning igennem Folketinget så hurtigt som muligt.«
»Det er 100 procent Folketingets egen skyld. Vi har magten og kan bare sige nej. Men det er ikke noget, det enkelte folketingsmedlem eller det enkelte parti kan gøre alene. Så bliver vi bare sat uden for indflydelse, mens de andre kører videre. Det skal gøres kollektivt, og det kræver, at mange flere erkender og forstår, hvor stort et problem det er, og hvor meget Folketinget svigter sit ansvar ved at lade tingene køre, som de gør,« siger Rasmus Jarlov.
B.T. har forsøgt at få et svar fra regeringen eller Socialdemokratiet på kritikken, men uden held. Partiet henviser til en tidligere udtalelse fra Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, der siger:
»Vi skal altid tage en diskussion, når det handler om arbejdsmiljø og stress. Men problemet med mødeindkaldelse med kort varsel har været der, siden jeg kom i Folketinget i 2007.«
Statsminister Mette Frederiksen sagde under afslutningsdebatten i Folketinget:
»Jeg mener, vi lovgiver alt for meget i de her ting. Og at lovmøllen kører for meget og for hurtigt. Der er ikke ordentlig tid til refleksion og til overvejelse. Jeg synes ikke, vi gør det godt nok hverken som regering eller Folketinget lige nu.«
Og Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, siger til Berlingske:
»Der er nogle områder, hvor man må sige, at der bliver Folketinget ikke en normal arbejdsplads. Men vi kan blive bedre, og det er jeg enig med partierne i. Vi prøver at lave en slags guidelines til det gode forhandlingsforløb, men også med den viden, at det selvfølgelig i sidste ende er dem, der sidder i forhandlingslokalet, der bedst selv kan og skal tilrettelægge deres forhandling,« siger Henrik Dam Kristensen.
