Sagen om svindel med EU-midler kan have skadet Dansk Folkeparti i måling, mener valgforsker.

Når vælgerne til maj skal til stemmeurnerne for at vælge de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, kan det betyde en stor tilbagegang for Dansk Folkeparti.

Ifølge en måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for mediet Policywatch, står partiet til at få 13,8 procent af stemmerne.

Det er markant færre end de 26,6 procent, som Dansk Folkeparti fik ved valget i 2014.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, er ikke synderlig bekymret over målingen.

- Jeg tror altid, det forholder sig sådan, at vi ligger meget, meget lavere i målingerne op til, end vi ender med.

- Ved folketingsvalget sidste gang (i 2015, red.) lå vi jo til 16-17 procent, men stemmerne endte på 21,1 procent.

- Forud for det sidste parlamentsvalg var det på samme måde. Der var ikke nogen, der havde drømt om, at vi ville få fire mandater, siger han til Policywatch.

Dansk Folkeparti har ikke mindst haft succes ved de seneste to valg til Europa-Parlamentet i 2009 og 2014, hvor stemmemagneten Morten Messerschmidt begge gange blev valgt.

Det gjorde i 2014 Dansk Folkeparti til det største danske parti i Europa-Parlamentet med fire mandater.

Samme Morten Messerschmidt måtte i 2016 trække sig som formand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet efter en sag om svindel med EU-midler. Den sag er endnu ikke afsluttet.

Morten Messerschmidt genopstiller ikke, fordi han går efter at komme i Folketinget, og Dansk Folkeparti har endnu ikke udpeget en spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i maj.

Rune Stubager, der er valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, vurderer, at svindelsagen kan have kostet stemmer.

- Svindelsager bliver rigtig problematiske, hvis vælgerne oplever et element af hykleri, altså når partiet siger et, men gør noget andet.

- DF har jo ikke holdt sig tilbage i forhold til at kritisere EU for frås med skatteydernes penge, og det vil nogle måske mene, at de selv gjorde, siger han til Ritzau.

Rune Stubager peger samtidig på, at det kan have betydning for resultatet af målingen, at Morten Messerschmidt ikke genopstiller. Desuden har mange vælgere endnu ikke gjort op, hvad de vil stemme.

Messerschmidt fik i 2014 i alt 465.758 personlige stemmer, hvilket er flere end nogen anden dansk politiker har fået ved valget til Europa-Parlamentet.

/ritzau/