Taktisk befaling fra 2011 rejser spørgsmål om politiets håndtering af demonstrationer ved Kina-besøg.

Det har været fast praksis i politiet, at forhindre demonstranter i at vise tibetanske flag og bannere under kinesiske statsbesøg. Det fortæller to tidligere politiledere til P1 Orientering. Politiet har onsdag oplyst Justitsministeriet om en taktisk befaling fra Københavns Politi i forbindelse med et besøg fra den kinesiske udenrigsminister i oktober 2011. Derfor har han bedt Tibetkommisionen - der ellers var nedlagt - om at granske alle kinesiske officielle besøg helt tilbage til 1995.

Skandalen om politiets konfiskering af tibetanske flag eksploderer nu mellem hænderne på justitsminister Søren Pape Poulsen. Meget tyder på, at det har været fast praksis i Københavns Politi at forhindre demonstranter i at vise tibetanske flag under kinesiske statsbesøg. Derfor bliver alle kinesiske statsbesøg helt tilbage til Poul Nyrup Rasmussens tid som statsminister nu undersøgt.

Sagen begyndte, da det kom frem at politiet forhindrede fredelige demonstranter i at blive set og vise deres utilfredshed med tortur og forfølgelse i Kina, under de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013. En video hvor politifolk konfiskerer tibetanske flag fra demonstranter er blevet billedet på politiets indsats overfor demonstranterne. Nu fortæller to tidligere politiledere til P1 Orientering, at det var fast praksis at forhindre kina-kritiske demonstranter i at blive set af kinesiske toppolitikere.

»Det var ikke exceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksisteret lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter, bannere og flag,« siger Ole Kahr til P1 Orientering.

Cop102 Kinesisk statsbesøg. Kinas præsident Hu Jintao møder Statsminister helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet på Christiansborg lørdag den 16. juni. (Fotot:Keld Navntoft/Scanpix2012)
Cop102 Kinesisk statsbesøg. Kinas præsident Hu Jintao møder Statsminister helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet på Christiansborg lørdag den 16. juni. (Fotot:Keld Navntoft/Scanpix2012) Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Han var motorcykelleder i Københavns Politi, og havde det overordnede ansvar for at sikre politieskorter rundt i byen. Hans påstand bakkes op af Henning Dahl, der blandt stod for den ydre bevogtning af Hotel Radisson på Amager, hvor den kinesiske premierminister boede.

»Efter anmodning fra Udenrigsministeriet, så henstiller man, at man sikrer, at der ikke er negative demonstranter indenfor synsvidde af premierministeren, for det ville virke fornærmende på premierministeren,« fortæller Henning Dahl til P1 Orientering

I 2015 nedsatte regeringen en Tibetkommission, der fik til opgave at undersøge baggrunden for at betjente skærmede demonstranter og tog tibetanske flag fra dem under et kinesisk statsbesøg i 2012. I december 2017 afleverede kommisionen en beretning. Der blev givet klart ulovlige ordrer og Folketinget modtog forkerte oplysninger, konkluderede kommissionen. Det var i strid med forsamlings- og ytringsfriheden, at politiet greb ind over for demonstranterne.

Thomas Goetz får frataget sit Tibet-flag i forbindelse med Hu Jintaos besøg i Danmark Juni 2012
Thomas Goetz får frataget sit Tibet-flag i forbindelse med Hu Jintaos besøg i Danmark Juni 2012 Foto: Michael Stub
Vis mere

Ansvaret herfor blev placeret hos to ansatte i Københavns Politi. Men kommissionen fandt ikke grundlag for at antage, at ministre eller ansatte i Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet eller i politiets øverste ledelse havde kendskab til ordrerne. Herefter blev kommisionen lukket.

Men efter at kommissionen var lukket ned, afslørede DR's P1, at en række mails, der befandt sig i backup-systemer, ikke var blevet udleveret.

Kinesisk statsbesøg. Udenrigsminister Villy Søvndal møder sin kinesiske kollega undenrigsminister Yang Jiechi fredag den 15. juni i Kajsalen i Eigtveds Pakhus. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2012)
Kinesisk statsbesøg. Udenrigsminister Villy Søvndal møder sin kinesiske kollega undenrigsminister Yang Jiechi fredag den 15. juni i Kajsalen i Eigtveds Pakhus. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2012) Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Det lykkedes efterfølgende politiet at genskabe en række slettede mail. Derfor blev kommisionen genåbnet.

Justitsminsteriet oplyser torsdag, at kommisionen nu skal undersøge politiets håndtering af statsbesøg helt tilbage til 1995, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Det skyldes, at politiet onsdag har oplyst Justitsministeriet om en taktisk befaling fra Københavns Politi i forbindelse med et besøg fra den kinesiske udenrigsminister i oktober 2011.

Cop102 Kinesisk statsbesøg. Kinas præsident Hu Jintao møder Statsminister helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet på Christiansborg lørdag den 16. juni. (Fotot:Keld Navntoft/Scanpix2012)
Cop102 Kinesisk statsbesøg. Kinas præsident Hu Jintao møder Statsminister helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet på Christiansborg lørdag den 16. juni. (Fotot:Keld Navntoft/Scanpix2012) Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Den taktiske befaling rejser ifølge ministeriet spørgsmål ved politiets håndtering af mulige demonstrationer under det pågældende besøg.

Endvidere er Justitsministeriet blevet bekendt med oplysninger om, at der er rejst spørgsmål om politiets håndtering af demonstrationer i forbindelse med officielle kinesiske besøg i 1995 og 2002. Det er sket via henvendelser fra pressen, oplyser ministeriet.

På den baggrund har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) altså besluttet at kulegrave samtlige officielle kinesiske besøg, tilbage til dengang Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i Danmark.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu også sætte gang i en undersøgelse af politiets, anklagemyndighedens og PET's håndtering af data.