Det vil koste den røde regering 650 millioner at fylde mere i pengeposen til folk på de laveste ydelser.
Løfterne om at afskaffe de laveste offentlige ydelser som starthjælp, kontant-hjælps-loftet og kravet om 450 timers arbejde over to år for at beholde kontanthjælpen, vil ifølge Finansministeriets oplysninger til Ritzau koste omkring 650 millioner kroner årligt.Med andre ord, skal statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) regering i næste års finanslov på jagt efter finansiering, hvis den vil indfri løfterne hurtigt. Statsministeren forsikrede under åbningsdebatten i Folketinget, at det har førsteprioritet.
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Martin Madsen siger, at med en politisk målsætning burde det være muligt at finde de mange hundrede millioner.
- Det er klart, at der i disse tider ikke er meget at rutte med. Men med et politisk målsætning om at afskaffe de lave ydelser skulle det være muligt at finde finansiering.
- Eksempelvis kan provenuet fra afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer bidrage til finansieringen, siger Martin Madsen.
De ekstra penge til offentligt forsørgede personer på de lave ydelser giver ikke blot regeringen flere udgifter. Det trækker også flere ud af arbejdsstyrken, lyder indvendingen fra den liberale tænketank Cepos.
Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet har vist, at det vil trække 2500 personer ud af arbejdsstyrken at afskaffe de lave ydelser.
- Det ødelægger incitamentet til at arbejde, at forskellen på de lave ydelser og lønarbejde er så lav, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Er det ikke rimeligt, at personer på de lave ydelser får et ordentligt forsørgelsesgrundlag, hvis de nu ikke kan finde arbejde?
- Familier på starthjælp kan leve et ordentligt liv med mad, bolig og fjernsyn. Der er ikke noget at slå til søren med - men de kan leve.
- Selv når man tager højde for de laveste overførselsindkomster står vi relativt godt i Danmark med offentlig forsørgelse i forhold til andre lande, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
