EUs køreplan blev mindre forpligtende end ventet, men den danske statsminister blandede alligevel rundt på reformplanerne.
EU bevæger sig med mindre men praktiske skridt i retning af mere økonomisk samarbejde. De første konkrete beslutninger til en fælles bankunion blev taget på det netop overståede EU-topmøde, men de store spring fremad, der på forhånd var annonceret, blev skåret ned til en løs køreplan. Det skriver B.dk.
Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) beskriver ifølge B.dk topmødet som »vigtigt og vidtrækkende«, selvom diskussionen blev »mindre højtravende, end det så ud for en uge siden«.
Køreplanen var dog ikke mere løs, end at Helle Thorning-Schmidt på det efterfølgende pressemøde kludrede rundt i spørgsmålet om en ny reformproces i EU. På spørgsmålet om, hvad en ny samordning af reformer vil betyde for Danmark, svarede den danske statsminister, at det i udgangspunktet er for eurolande, og at Danmark derfor ikke har besluttet, om vi vil deltage.
Umiddelbart efter pressemødet skyndte embedsmænd sig at forklare pressen, at processen retteligt hører under finanspagten, som vi allerede har tilsluttet os. Samordningen vil betyde, at Danmark og de andre berørte EU-lande fremover skal konsultere og koordinere med EU forud for reformbeslutninger. Detaljerne skal først på plads i det nye år, men der er ifølge Berlingskes oplysninger ikke lagt op til, at EU skal have nye beføjelser til at godkende eller afvise nationale reformprogrammer.
Reformsamordningen er en del af et program for EUs nære fremtid, som Kommissionens formand Jose Manuel Barroso og Rådets faste formand Herman Van Rompuy skal fremlægge udkast til forud for topmødet i juni. På tegnebrættet et også egentlige reformkontrakter mellem eurolandene og EU. Muligvis med mulighed for at få økonomisk støtte via en fond.
Nogle lande som Frankrig ønsker at opbygge en stor fond, der kan modvirke store stød til økonomien, men det afviser den tyske kansler Angela Merkel, der ifølge Berlingskes oplysninger ønsker en begrænset fond på 10-20 mia. euro til at støtte projekter, der øger landenes konkurrenceevne. Nogle af pengene kan ifølge Tyskland komme fra 11 landes kommende skat på finansielle transaktioner, som Danmark står uden for.
Regeringen har ikke besluttet, om Danmark skal deltage i den kommende bankunion, men ifølge statsministeren har ikke-eurolande fået »rigtig gode muligheder for at tilslutte sig«. Realkreditrådet har udtrykt bekymring for, om tilsynet vil tage hensyn nok til det særlige danske system, hvor boligmarkedet finansieres af realkreditinstitutter frem for banker.
Danmark har fået skrevet ind i præamblen, at Den Europæiske Centralbank skal tage hensyn til landenes særlige finansielle systemer, og det er foreløbig nok for den danske regering.
- Som vi ser det er det tilstrækkelig sikkerhed på nuværende tidspunkt, sagde Helle Thorning-Schmidt.
