Kontanthjælpsmodtagere skal tage et arbejde fra den ene dag til den anden, understreger Thorning.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kontanthjælpsmodtagere skal tage et arbejde fra den ene dag til den anden, understreger Thorning.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) understreger, at kontanthjælpsmodtagere skal påtage sig et arbejde, hvis de har mulighed for at få et arbejde.

- Hvis man er kontanthjælpsmodtager, skal man påtage sig et arbejde fra den ene dag til den anden, hvis der er et arbejde, siger hun på sit ugentlige pressemøde.

- Ingen skal kunne vælge mellem kontanthjælp og at påtage sig et arbejde, siger Helle Thorning-Schmidt.LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Statsministeren kalder det en stærk provokation for de arbejdende på lav løn, at en tredjedel af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke ønsker et arbejde.

Hun henviser dermed til konklusionen i en analyse, Dansk Arbejdsgiverforening har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og som Jyllands-Posten offentliggør tirsdag.

Samtidig skyder hun skylden for tilstanden over på den tidligere regering.

- Det er resultat af 10 års forsømmelser. Vi har brug for en kontanthjælpsreform, siger Helle Thorning-Schmidt.LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Men her går statsministeren over stregen i sin kritik af den tidligere regering, siger tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der nu er integrationsordfører for Venstre.

- Det er lodret forkert, når Thorning påstår, at den tidligere regering lod stå til i forhold til kontanthjælpsmodtagerne.

- Vi strammede rådighedsregler og krav til de ledige af flere omgange, men hver eneste gang skete det under højlydte protester fra S og SF, siger Inger Støjberg.

Hun mener, at Thorning siger en ting til danskerne, men i virkeligheden gør noget helt andet:

- Når regeringen vælger at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timers reglen, så kan det for flere tusinde mennesker ikke længere betale sig at arbejde.

- Det betyder, ifølge de oplysninger regeringen selv har lagt frem, at endnu flere mennesker vil hænge fast i kontanthjælpssystemet, siger Inger Støjberg.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er mandlige modtagere af kontanthjælp langt mere villige til at tage et arbejde. Kun knap 6 procent af mændene svarer, at de ikke ønsker et arbejde.

/ritzau/