Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, afviser Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens forslag om at sætte Grønlands storskalalov på pause.
Den meget omdiskuterede, grønlandske storskalalov kører på skinner på trods af Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens (V) indvendinger.
Det er meldingen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den grønlandske landsstyreformand, Kuupik Kleist, der torsdag har holdt møde om storskalaloven, som blandt andet åbner op for, at tusindvis af kinesere kan komme til Grønland og arbejde på kinesiske overenskomster.
Lars Løkke Rasmussen havde ellers opfordret de to til en time out, der skulle bruges til at undersøge mulighederne for at oprette et grønlandsk-dansk offentligt-privat udvindingsselskab som et alternativ til kineserne.
Men det forslag har Kuupik Kleist ikke meget til overs for.
- Det kan godt undre mig, at Løkke kommer med sådan en melding. Jeg har ikke snakket med ham om det selv, men jeg tror, jeg har behov for at tale med ham, siger han.
- Vi har hele tiden holdt meget fast i, at aktiviteter på det her område i Grønland hviler på kommercielle principper. Vi har ikke nogle interesser i, at hverken den danske eller den grønlandske regering går ind og finansierer aktiviteterne.
Også statsminister Helle Thorning-Schmidt undrer sig over Løkkes udmelding.
- Det virker som om, Lars Løkke er kommet lidt langt væk fra statsministerstolen. Venstre var selv i regering, dengang man vedtog selvstyreloven, og det her er selvstyreloven i virkeligheden. Det er praksis, siger Helle Thorning-Schmidt om loven, der blev vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Dansk Folkeparti.
- Hvis man en gang har sagt »ja« til selvstyreloven, kan det forekomme meget besynderligt, at man nu skifter spor i den debat, og det, synes jeg, man skal være meget forsigtig med. Selvstyreloven var ikke sådan en lov, man vedtog fra den ene dag til den anden. Der var et meget grundigt arbejde omkring det, siger Helle Thorning-Schmidt.
Selve storskalaloven er vedtaget i Grønland, men for at føre den ud i livet er det nødvendigt med en justering af de danske regler for arbejdstilladelse, og den justering er regeringen i øjeblikket i gang med.
Fagbevægelsen har tidligere varslet en international klagesag i FNs Arbejderorganisation (ILO), hvis Danmark som ventet giver grønt lys for storskalaloven.
Men Kuupik Kleist afviser, at loven skulle være i strid med ILOs konventioner.
- Vi har i dag fået bekræftet med grundige analyser fra mange forskellige, at hele setuppet og hele lovgivningen er overholdt i forhold til ILO-konventionerne, siger han.
Ifølge ham er storskalaloven med til at beskytte dem, der kommer til Grønland for at arbejde.
- Vi har lavet en lov, der beskytter, så uanset på hvilke betingelser, man måtte gå ind i et job, kan man ikke betales mindre end den overenskomstmæssige mindsteløn, siger han.
Helle Thorning-Schmidt henviser til, at arbejdsvilkår i Grønland er et grønlandsk anliggende.
- Vi har været optaget af ILO-konventionen. Det har begge parter været, men jeg vil gerne understrege, at arbejdsvilkår er et grønlandsk anliggende, og jeg tror, man skal vise respekt for den selvstyrelov, som vi selv har været med til at beslutte. Men selvfølgelig er vi optaget af ILO-konventionen, siger Helle Thorning-Schmidt.
