Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt og hendes britiske ægtefælle Stephen Kinnock stiller i aften op i Go' Aften Danmark.

Parret får hele sendefladen fra klokken 18.25 til 18.50. Det er første gang under valgkampen at de to stiller op til interview sammen. 

Redaktør på Go 'Aften Danmark Line Gamborg bekræfter overfor bt.dk, at får hele sendefladen. 

- Vi har i hele valgkampen inviteret de politiske formænd i studiet sammen med en person, der betyder noget særligt for dem, og Helle Thorning-Schmidt har valgt at tage sin mand med, siger hun.   

Hvor lang tid har det været aftalt, at hun stiller op med sin mand og det er hele fladen?

- Det kan jeg ikke sige på stående fod.

Vil de komme ind på noget specielt personligt?

- Det kan jeg ikke sige, men det er et personligt interview.

Stephen Kinnock har kun få gange siden den første skatte-sag kørte sidste år stillet op til interview, og det er første gang siden den nye skatte-sag om, at Thorning uberettiget fra 2000 til 2006 har brugt hans skattefradrag, at han stiller op i et interview.  

bt.dk følger sagen