Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) rejser 5. december til Paris for at mødes med Frankrigs præsident, François Hollande, og premierminister Jean-Marc Ayrault.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Thorning og Hollande vil drøfte det næste møde i Det Europæiske Råd, de svære forhandlinger om EUs budget fra 2014 til 2020 samt en række udenrigspolitiske emner blandt andet situationen i Syrien, Libyen og Iran. På dagsordenen, når Thorning mødes med Ayrault, vil være dansk og fransk økonomi samt EU.

BNB