Integrationsminister Mattias Tesfaye er gået på sommerferie med en alvorlig hovedpine.

Han skal beslutte, om Danmark skal bøje sig for Menneskerettigedsdomstolen i Strasbourg, eller om vi skal fastholde reglen om, at flygtninge først kan søge om familiesammenføring efter tre år.

En syrer, der kom til Danmark i 2015 og fik midlertidig beskyttelsesstatus, fik i 2017 sin sag for Højesteret, der mente, at tre års ventetid på familiesammenføring var okay.

Mattias Tesfaye holder ferie, men har nok at tænke på. Skal han læne sig til højre eller venstre efter dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. 
Mattias Tesfaye holder ferie, men har nok at tænke på. Skal han læne sig til højre eller venstre efter dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.  Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Men det mener Menneskerettighedsdomstolen altså ikke, og nu skal Tesfaye beslutte, om han vil følge dommen eller ej. Følger han den, vil det få konsekvenser for familiesammenføring fremover.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er ærgerlig over dommen, siger han i en skriftlig kommentar.

»Jeg konstaterer dog, at Domstolen anerkender, at retten til familiesammenføring kan udskydes for personer med midlertidig beskyttelse. Men jeg afventer, at juristerne har nærlæst og vurderet dommen. Derefter vil regeringen forholde sig til dommens rækkevidde,« skriver Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og Integrationsudvalget har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om fratagelse af opholdstilladelser, på Christainsborg tirsdag 18. maj 2021. Samrådsspørgsmålet er stillet af Kristian Hegaard (R) og Andreas Steenberg (R). (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2021)
Udlændinge- og Integrationsudvalget har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om fratagelse af opholdstilladelser, på Christainsborg tirsdag 18. maj 2021. Samrådsspørgsmålet er stillet af Kristian Hegaard (R) og Andreas Steenberg (R). (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2021) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men der bliver rykket i ham fra begge sider. Enhedslisten mener ikke, der er tvivl om, at han skal rette ind og nedsætte grænsen. Mens DF mener, at dommen er grotesk og aktivistisk.

»Danmark skal selvfølgelig rette ind efter Menneskerettighedsdomstolen og konventionerne. Det, forventer vi, sker. Det er også det, vi har aftalt i forståelsespapiret,« siger Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard.

Så grænsen nedsættes til et år, som det var tidligere?

»Ja eller to år. Det tal er også nævnt i dommen. Vi regner med, at grænsen bliver nedsat. Men vi ser med spænding frem til, hvad Mattas Tesfaye beslutter sig for,« siger Søren Søndergaard.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at der er tale om en afgørende test for Mette Frederiksens regering.

»Vil de gøre det, som er bedst for Danmark og sige klart og tydeligt fra over for Domstolen? Eller vil de bøje sig for støttepartiernes krav om at åbne vores land op for mere indvandring?« siger han.

»Den pågældende syrer betalte menneskesmuglere for at komme over Middelhavet, opholdt sig i et stykke tid i Tyrkiet og blev derefter smuglet til den danske grænse i en lastbil. Han efterlod sin kone og sine store børn i Syrien. Ovenikøbet skal danske skatteborgere betale ham 75.000 kroner i erstatning pga. dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.«

»Der bor 1,3 milliarder mennesker i Afrika, og 15 millioner er på flugt. I 2050 vil der bo 2,5 milliarder i Afrika. Vi er nødt til at slå fast, at det er os, der bestemmer. Ellers bliver vi løbet over ende i Danmark,« siger Kristian Thulesen Dahl.

»Vi forventer, at regeringen føger Menneskerettighedsdomstolen,« siger Søren Søndergaard (EL).
»Vi forventer, at regeringen føger Menneskerettighedsdomstolen,« siger Søren Søndergaard (EL). Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Du skriver i dit ugebrev om »den såkaldte Menneskerettighedsdomstol«. Mener du, vi skal have et opgør med konventionerne?

»Ja, vi skal udfordre dem. De blev skrevet i 1950erne og trænger til en gennemskrivning. Ellers må vi tage forbehold,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Grænsen på tre år blev indført af daværende integrationsminister Inger Støjberg i 2016, efter at flygtninge havde gået på motorvejene i 2015.

Det var Inger Støjberg, der i 2016 forlægede perioden, før man kan søge familiesammenføring, når man er under midlertidig beskyttelse, fra et år til tre. 
Det var Inger Støjberg, der i 2016 forlægede perioden, før man kan søge familiesammenføring, når man er under midlertidig beskyttelse, fra et år til tre.  Foto: Emil Helms
Vis mere

I 2017 bestemte Højesteret, at treårsreglen ikke er i strid med menneskerettighederne. Inger Støjberg udtalte i sin tid, at lovforslaget med de strammere regler for ophold Danmark indebar en 'procesrisiko', men at hun mente, at forslaget holdt sig inden for konventionerne.

Da den tidligere SR-regering i februar 2015 gennemførte en udlændingestramning, som fik den betydning, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus måtte vente op til ét år på at få familiesammenføring, sagde daværende justitsminister, Mette Frederiksen (S), ellers, at det var så langt, man kunne gå i forhold til konventionerne.

»Vi må vise, det er os, der bestemmer,« siger Kristian Thulesen Dahl (DF). (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
»Vi må vise, det er os, der bestemmer,« siger Kristian Thulesen Dahl (DF). (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

DF forsøgte i 2017 at få perioden på tre år forlænget til fem, men uden held.

»Jeg frygter, at Mette Frederiksens regering vil bøje sig for støttepartierne. Vi vil stille alle de spørgsmål, vi kan,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Andre læser også