Fra begge sider af Folketinget vælter kritikken nu ned over Det Danske Hus i Palæstina.
Det sker i kølvandet på B.T.s afsløring af, at en ledende figur i den statsstøttede organisation har flere terrordomme bag sig som medlem af den palæstinensiske terrororganisation PFLP.
»For at være helt ærlig, så er jeg ret chokeret,« siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, da B.T. forelægger ham sagen.
Konkret drejer sagen sig om en mand ved navn Daoud Ghoul, der har flere domme bag sig for blandt andet ideologisk motiveret vold og medlemskab af PFLP. Den seneste dom er fra 2016.
PFLP har siden 1997 været på USAs liste over terrororganisationer. I 2012 kom organisationen også på EUs terrorliste. PFLP har stået bag adskillige terrorangreb, herunder flykapringer og selvmordsbombeangreb.
Ghoul har siden 2019 været suppleant til bestyrelsen i Det Danske Hus i Palæstina (DHIP), der arbejder for at fremme dialog og samarbejde mellem danskere og palæstinensere.
Ifølge Michael Aastrup Jensen er det for Venstre og de øvrige regeringspartier 'et meget vigtigt krav', at alle palæstinensiske organisationer, der modtager dansk statsstøtte, skal tage klart afstand fra terror.
At Daoud Ghoul er suppleant til DHIPs bestyrelse på trods af, at han har flere terrordomme bag sig, er ifølge Michael Aastrup Jensen 'direkte i modstrid med de regler, vi har vedtaget'.

»På baggrund af jeres afdækning vil jeg straks tage fat i udenrigsministeren og bede om, at vi hurtigst muligt får et møde om det her. For vi har alle sammen en interesse, mener jeg, i at komme helt til bunds i det her,« siger han til B.T.
Adspurgt, om Venstre mener, at støtten til Det Danske Hus i Palæstina skal standses, svarer Michael Aastrup Jensen, at man fra politisk hold i hvert fald 'bliver nødt til at kigge på organisationen på en helt anden måde, end man har gjort før'.
Venstres regeringspartner Socialdemokratiet forholder sig mere afventende og mener, at Udenrigsministeriet bør vurdere sagen.
»Såfremt B.T.s dokumentation står til troende, mener jeg, at det er meget problematisk. Derfor er det godt, at Udenrigsministeriet nu er i gang med at undersøge sagen. Når de har fået klarhed over sagen, vil jeg drøfte det med mine ordførerkollegaer i regeringspartierne,« siger partiets udviklingsordfører Gunvor Wibroe.
Lidt længere ude på venstrefløjen lyder der også skarp kritik af Det Danske Hus i Palæstina.
Socialistisk Folkepartis vikarierende udenrigsordfører, Serdal Benli, kalder det således 'helt ude i hampen', at organisationen har en person med terrordomme i bagagen siddende på en tillidspost.
»I udgangspunktet mener jeg ikke, en enkelt person bør betyde, at støtten til DHIP bør forsvinde. Men det er klart, at vi skal kunne have tillid til, at DHIP med offentlige midler i ryggen agerer på en måde, som er forenelig med danske principper og værdier, og at skattekroner selvfølgelig ikke på nogen måde må kunne sættes i forbindelse med terrorsympatier,« siger Serdal Benli.
B.T. har rettet henvendelse til alle Folketingets partier om sagen.
Af disse erklærer Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance sig klar til at indstille statsstøtten til Det Danske Hus i Palæstina som konsekvens af B.T.s afsløring.
Omvendt lyder det fra Alternativet, at Folketinget ikke skal detailregulere støtten til enkelte organisationer, og at det må være op til Udenrigsministeriet at vurdere sagen. Enhedslisten erklærer, at de har fuld tiltro til, at Udenrigsministeriet griber ind, hvis ministeriets samarbejdspartnere ikke lever op til reglerne.
Liberal Alliances Steffen Larsen kalder sagen 'hovedrystende' og erklærer, at støtten skal ophøre, medmindre der kommer 'en meget god forklaring' fra DHIP eller Udenrigsministeriet.

Fra Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn lyder det, at han 'helt afgjort' mener, at støtten til DHIP skal stoppes. Danmarksdemokraternes udenrigsordfører Charlotte Munch går skridtet videre og opfordrer til at indstille al statsstøtte til de palæstinensiske områder, da områderne ifølge hende er 'en terrorrede'.
På baggrund af B.T.s afsløring vil Udenrigsministeriet nu indlede en undersøgelse af Det Danske Hus i Palæstina.
»Udenrigsministeriet er i fornyet dialog med DHIP på baggrund af B.T.s henvendelse med henblik på yderligere klarlægning af sagens omstændigheder. Når der er mere klarhed i sagen, vil ordførerne blive orienteret, ligesom der vil blive taget stilling til de eventuelle konsekvenser. Udenrigsministeriets samarbejdsaftale med DHIP udløber efter planen ved udgangen af 2025.«
Det Danske Hus i Palæstina er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelser, og det har derfor ikke været muligt at få deres svar til kritikken, der fremsættes i artiklen her.

