Hun står to skridt bag Morten Østergaard (R). Tavs, smilende og med en stak papirer i favnen.
Men man skal ikke tage fejl. Sofie Carsten Nielsen (R) spiller som de andre forhandlere en vigtig rolle ved forhandlingsbordet i Landstingssalen på Christiansborg.
»Man kan godt blive lidt imponeret af, hvordan hun nærmest spejler, hvad Morten Østergaard siger, med sit ansigtsudtryk. Hun er hans løjtnant, der både udfylder en praktisk og strategisk funktion.«
For Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (R) og Pernille Skipper (EL) handler det ikke mindst om at have et ekstra sæt øjne og ører med.
»Det er jo lidt ligesom, når man tager en ven med, hvis man skal til en samtale hos lægen,« siger B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup.
Netop Sofie Carsten Nielsen er helt inde over partiets strategi. Men det handler også om noget endnu mere jordnært.
»Det kan handle om at tage noter, men det kan også være en fordel at have en anden med til at sige tingene på den hårde måde, hvorefter partilederen kan glatte ud,« forklarer Søs Marie Serup.
Endelig er der også noget symbolik i, at der er flere, der forhandler.
»Man vil gerne vise, at man er flere, der møder op. Men samtidig er det bare sådan, at jo færre man er, jo nemmere er det at nå ind til kernen af diskussionen.«
Mens den radikale delegation kun består af Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, sender SF og Enhedslisten tre personer hver.
Enhedslistens gruppeledelse har fået et forhandlingsmandat af partiets hovedbestyrelse. Derfor er det foruden politisk leder Pernille Skipper gruppeformand Jakob Sølvhøj, der forhandler sammen med finansordfører Rune Lund.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, møder op med partiets kronprins, gruppeformand Jacob Mark, og partiets næstformand, Lise Müller.
Hun er den, der fungerer som bindeleddet til baglandet – og har blikket rettet stift på de 15 krav, partiet har udformet forud for forhandlingerne.
»Vi har lagt os meget i selen for at gøre det anderledes end i 2011, hvor det var en mere lukket proces,« siger hun, der har en fortid som medlem af Region Hovedstaden og derfor også giver sit besyv med, når der tales sundhedspoltiik.
»Jeg er ikke den, der primært fører ordet under forhandlingerne. Det er Pia og Jacob. Men jeg skulle gerne sørge for, at vores medlemmer føler sig godt informeret om, hvad der sker,« siger hun.
Selv om hun står i anden række, bemærker folk hende alligevel på tv – stående helt stille, mens partiformanden siger næsten det samme som de tidligere dage.
»Det er lidt af en kunst. Jeg stod en dag og forsøgte at få mandler ud af tænderne. Det er en dårlig idé at spise noget, lige inden man går ud,« siger hun og bemærker, at det er begrænset, hvor meget nyt man kan fortælle hver dag.
»Alle er sikkert ved at være trætte af at gentage sig selv,« siger hun.
Men hvornår er I så færdige med at gentage jer selv?
»Haha, det kan jeg ikke svare på. Men jeg håber da også snart, der sker noget. Jeg tager en dag ad gangen – og jeg har ikke bestilt sommerferie,« siger Lise Müller.
Og sommerferie kan der godt blive tid til. For ifølge Søs Marie Serup er det meget normalt, at man snævrer gruppen af forhandlere ind, efterhånden som forhandlingerne afsluttes.
»Det er typisk aftalt til sidst, om det kun er partilederne – eller om de må have en enkelt med,« siger hun.
Og det kan meget vel blive en af de nærmeste dage, at Mette Frederiksen (S) kan sætte punktum for forhandlingerne og danne en ny regering.
»Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der sker noget i løbet af denne uge,« siger hun.
