Regeringens forslag om at fratage Syriens-krigere deres danske statsborgerskab er i strid med retssikkerheden og demokratiet.

Det fastslår den uafhængige juridiske tænketank Justitia i et høringssvar til lovforslaget.

»Lovforslaget må anses for et særdeles intensivt indgreb uden tilstedeværelse af de retssikkerhedsgarantier, der normalt skal ledsage og legitimere afgørelser af så indgribende karakter,« skriver Justitia.

»Uanset, om lovforslaget er foreneligt med EMRK (Den europæiske Menneskerettighedskonvention, red.) eller ej, må det konkluderes, at lovforslaget på væsentlige punkter er i strid med grundlæggende retssikkerhedsmæssige og magtfordelingsmæssige principper, som normalt karakteriserer en demokratisk retsstat,« fortsætter tænketanken.

Lovforslaget lægger op til, at følgende sætning indføjes i lov om dansk indfødsret og udlændingeloven:

'Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.'

Justitia fastslår i høringssvaret, at tænketanken på grund af den kritisabelt korte høringsfrist ikke har haft mulighed for at udfærdige et mere grundigt høringssvar.

Svaret »indeholder derfor ikke en egentlig juridisk analyse af lovforslagets forenelighed med grundloven og EMRK. Justitia har alene fokuseret mere overordnet på udvalgte retssikkerhedsmæssige betragtninger og anbefalinger,« hedder det.

Justitia mener dog, at der er stærke grunde til at forhindre tidligere ISIL-krigere i at vende tilbage til Danmark.

»Som nævnt ovenfor, er der dog særligt stærke grunde til, at Danmark har en afgørende og presserende interesse i at forhindre indrejse af fremmedkrigere, der ovenikøbet kan have deltaget i en væbnet konflikt mod den danske stat på vegne af ISIL og muligvis vil deltage i terrorisme her i landet.«

»Ud fra en nødretsbetragtning kan det  være nødvendigt at indskrænke frihedsrettigheder og fravige normale retssikkerhedsgarantier. Sådanne tiltag bør dog efter Justitias opfattelse defineres så snævert og afgrænset som muligt, ligesom de bør være tidsbegrænsede og dermed afspejle den ekstraordinære situation, som truslen fra ISIL og den ustabile situation i Syrien udgør,« skriver Justitia, og fastslår:

»Lovforslaget lever i dets nuværende udformning ikke lever op til disse præmisser.«