Det var aldrig nødvendigt at afskaffe store bededag som en fridag.
Så kontant lyder meldingen fra cheføkonom og underdirektør i den borgerlige tænketank CEPOS, Mia Amalie Holstein.
»Det var baseret på usikre antagelser, at Mette Frederiksen afskaffede store bededag,« siger hun til B.T.
Debatten blusser nu op igen, efter partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) kræver, at en ny regering genindfører fridagen. Det gjorde hun i et interview med Weekendavisen onsdag.
Og nu kan CEPOS så lægge et nyt regnestykke på bordet, der understreger den gevaldige hovedpine, som debatten om store bededag udgør for statsminister Mette Frederiksen (S).
»Afskaffelsen blev præsenteret som et nødvendigt hensyn til finansieringen af forsvaret, men allerede dengang havde vi et frit økonomisk råderum på 12 milliarder kroner, som godt kunne dække behovet for at øge udgiften til forsvar, som dengang var 2 pct af BNP. Afskaffelsen gav ifølge regeringen tre milliarder kroner,« siger hun og tilføjer:
»Men det var langt fra sikkert, at regeringen reelt ville få disse penge i statskassen.«
Siden afskaffelsen er det økonomiske råderum vokset markant flere gange
I 2025 blev det økonomiske råderum således opjusteret med 58 milliarder kroner. Og samlet er der siden regeringens begyndelse opjusteret med 120 mia. kr., ifølge Mia Amalie Holstein.
Og det er altså her, regnestykket nu smuldrer for øjnene af Mette Frederiksen, der - som tidligere beskrevet - som konsekvens af afskaffelsen blot sikrede statskassen tre milliarder kroner ekstra årligt.
Det betyder nemlig, påpeger CEPOS, at afskaffelsen af store bededag allerede har tjent sig hjem flere gange gennem det opjusterede økonomiske råderum.
»Det er jo voldsomme opjusteringer af det økonomiske råderum, vi har set, siden regeringen trådte til, og det svarer til op mod 40 gange prisen på store bededag,« siger Holstein.
Hun fortsætter:
»Det fortæller noget om, at det ikke var nødvendigt at fjerne store bededag i sin tid.«
B.T. har forelagt Mia Amalie Holstein kritik for Socialdemokratiets finansordføre, Benny Engelbrecht.
I et skriftligt svar stiller han sig stærkt skeptisk overfor Holsteins vurdering. Engelbrecht afviser kritikken og peger på, at regeringen handlede på baggrund af dystre prognoser fra Nationalbanken, Finansministeriet og De Økonomiske Råd i efteråret 2022.
»Det var på det grundlag, at regeringen skønnede at det var nødvendigt med væsentlige strukturelle reformer. Noget der indgik i regeringsgrundlaget. Jeg vil også minde om at spørgsmålet om store bededag blot er en af flere reformer, der tilsammen har bidraget med mere end 30.000 personer i arbejdsudbud.«
Du kan lytte til B.T. Valgkamp på B.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
