Det er fint at tænke nyt. Men på sygehusene har de mest brug for ro og penge, lyder det før Marienborgmøde.

København. En ambitiøs og flerstrenget reform af den offentlige sektor, der sætter "heltene på gulvet" fri.

Det er målsætningen for det arbejde, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag skyder i gang med et stort anlagt møde på Marienborg, statsministerens embedsbolig.

Der kommer både kommunale topchefer, bankdirektører og folk med titler inden for digitale medier og disruption.

Men ifølge sygeplejerskerne, hvis formand, Grete Christensen, også er blandt de inviterede, er det hverken modeller fra det private erhvervsliv eller ny raketvidenskab, der er brug for.

Regeringens ønske om mere tillid til de offentligt ansatte er nemlig ikke nyt. Tværtimod er det noget, der har været talt om i årevis, mener sygeplejerskeformanden.

Og samtidig har de ansatte år for år skullet levere to procent mere for de samme penge.

- Det har ført til, at mange oplever sig udsultede og styrede af ydelser og meget faste systemer. Det gør, at man tænker systemet før borgeren, siger Grete Christensen.

- I øjeblikket har man pressede medarbejdere på områder, hvor der kommer flere patienter. Det fører til, at fagligheden bliver trådt ned. Man løber for stærkt, mener hun.

Spørgsmål: Det lyder på dig som om, at der mest af alt er brug for at standse effektiviseringer, mere end for nye ideer?

- Vi er ikke modstandere af, at man tænker nyt. Men man bliver nødt til at forholde sig til, hvor de medarbejdere er blevet bragt hen over de seneste næsten 20 års massive besparelser.

Grete Christensen anerkender, at der er sket store forbedringer i det danske sundhedsvæsen de seneste mange år. Også selvom de ansatte skal løbe stærkere.

- Der er sket fantastisk mange ting. Men det er ikke nok, at vi kan flyve til månen med den ene hånd, hvis ikke det basale er på plads. For eksempel pleje.

- Besparelserne har betydet, at hverdagen er blevet mere og mere klemt. At fjerne den automatiske produktivitetsforøgelse vil være en kæmpe hjælp, siger Grete Christensen.

Effektiviseringerne på sundhedsområdet er udformet som et krav om, at sundhedsvæsnet hvert år skal levere to procent mere. Pengene bliver dog i sundhedsvæsnet.

/ritzau/