Sygedagpengeområdet havde merudgifter på cirka 800 millioner kroner i 2016 i forhold til det forventede.
København. Sygedagpengemodtagere kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse som følge af sygedagpengereformen. Det viser en ny effektanalyse.
Men samtidig havde sygedagpengeområdet nettomerudgifter på cirka 800 millioner kroner i 2016 i forhold til det, sygedagpengereformen fra 2013 forudsatte.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstaterer i en pressemeddelelse, at sygedagpengereformen ser ud til at "være kommet godt fra start".
- Men vi kan også se, at udgifterne på hele sygedagpengeområdet er steget mere, end vi havde forudsat. Det er vi i gang med at analysere nærmere, siger ministeren.
Merudgifterne skyldes blandt andet, at flere er på sygedagpenge end ventet, da reformen trådte i kraft. Det pointerer Beskæftigelsesministeriet.
Der skal nu laves en analyse af økonomien i reformen.
Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret over, at udgifterne "løber løbsk", mens længden af sygedagpengeforløbene "kun er forkortet meget lidt".
- Det er for meget, når en reform viser sig at koste 800 millioner kroner mere end forventet. Særligt når effekten samtidig er så begrænset som her, siger chefkonsulent Elisabeth la Cour i en pressemeddelelse.
Hun peger på ophævelsen af varighedsbegrænsningen som "hovedproblemet":
- Man kan i princippet modtage en ydelse under sygdom uden tidsbegrænsning. Det er i praksis en slags borgerløn. Og analysen viser netop, at den manglende tidsbegrænsning har fået udgifterne til at løbe løbsk.
De første dele af sygedagpengereformen trådte i kraft 1. juli 2014, resten 1. januar 2015.
Reformen betyder, at fristen for revurdering af sygedagpengemodtagere er fremrykket.
Det betyder, at kommunerne inden 22 uger ? og ikke som tidligere 52 uger ? skal tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges, eller om borgeren skal i jobafklaringsforløb.
Samtidig blev begrænsningen af varigheden efter 52 ugers sygedagpenge ophævet, da jobafklaringsforløbene ikke har nogen tidsbegrænsning.
Ifølge analysen får sygemeldte i gennemsnit afkortet deres sygdomsforløb med knap tre ugedage. Derudover viser analysen, at sygemeldte får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den samlede effekt i form af kortere sygdomsforløb dækker over, at det fremrykkede revurderingstidspunkt har givet kortere sygdomsforløb.
Derimod har ophævelsen af begrænsningen af varigheden givet længere sygdomsforløb.
/ritzau/
