Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sundhedsministeriet inviterer til doorstep, i forbindelse med at der er indgået en bred politisk aftale om "et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen".

Det sker klokken 9.30 i Sundhedsministeriets gård, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

B.T. dækker pressemødet.

I pressemeddelelsen udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke:

»Med sundhedsreformen præsenterer vi en plan for de forandringer, vi gerne vil se for sundheden i Danmark og i sundhedsvæsenet. Vi sætter en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelse og folkesundhed – særligt for vores børn og unge. Og vi sætter markant ind over for ulighed i sundhed fordi vi ved at rygning og alkohol er centrale årsager til ulighed i leveår.«

»Samtidig skal flere sundhedsopgaver løses tættere på og med tid til den enkelte patient. Med en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet tager vi fat på de strukturelle udfordringer med at rekruttere sundhedspersonale. Vi skal tage ansvar for hinanden. Vi har brug for en sundhedsreform, der gør Danmark sundere«, lyder det fra sundhedsministeren.

Bemærkelsesværdigt er det, at regeringen har droppet at lave én stor, samlet sundhedsaftale, der omfatter både selve sundhedsvæsenets indretning og en forebyggelsesdel, der handler om strammere regler for køb af tobak og alkohol for særligt unge.

Forebyggelsesdelen, som taler om en fast 18-års-grænse for køb af alkohol og et forbud, der skal sikre, at alle født efter 2010 aldrig må købe tobak og nikotinprodukter, er indtil videre udsat.