Løser det problemerne i sundhedsvæsnet at nedlægge regionsrådene?

Ikke nødvendigvis, lyder det fra en sundhedsekspert.

»Noget skal gøres, det er helt sikkert. Men bliver det meget bedre af denne reform? Tjah, det er svært at sige. Der er mange løse ender,« siger professor på Vive Jakob Kjellberg, der har 15 års erfaring med at gennemføre evalueringer i sundhedsvæsenet.

VIVE leverer viden om sundhed m.m. som en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

»Vi er jo enige med regeringen i udfordringen: Der kommer mange flere ældre de kommende år. Og hospitalssystemet kan ikke kapere dem alle. Derfor er det nødvendigt, at vi finder en anden måde at løse problemerne på. Men vil disse ændringer løse problemerne med, at der f.eks. ikke er nok praktiserede læger i Nakskov? Det må vi jo se. Umiddelbart ser det svært ud,« siger Jakob Kjellberg til B.T.

Ligesom flere andre medier erfarer B.T., fra centrale kilder, at regeringen vil nedlægge de fem regionsråd. Regionerne bevares angiveligt som administrativt led, men det politiske lag forsvinder. I stedet skal de tidligere regioner formodentlig styres af professionelle bestyrelser. Den samlede sundhedsreform præsenteres onsdag morgen klokken 10. Udspillet hedder ifølge Ritzau »Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder«.

Lars Løkke Rasmussen (V) efter møde i Folketingssalen med partilederdebat på Christiansborg, tirsdag den 15. januar 2019. For første gang afholdes der partilederdebat i Folketinget, hvor alle partiledere deltager og kan stille spørgsmål til hinanden. Tiltaget er et nyt forsøg fra på at vække interesse for politisk debat i Folketingssalen. Desuden vil der være behandling af en række lovforslag, heriblandt styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen (V) efter møde i Folketingssalen med partilederdebat på Christiansborg, tirsdag den 15. januar 2019. For første gang afholdes der partilederdebat i Folketinget, hvor alle partiledere deltager og kan stille spørgsmål til hinanden. Tiltaget er et nyt forsøg fra på at vække interesse for politisk debat i Folketingssalen. Desuden vil der være behandling af en række lovforslag, heriblandt styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Foto: Philip Davali
Vis mere

I stedet for regionsrådene skal der oprettes 21 sundhedsfællesskaber, der skal bygges op om de nuværende akutsygehuse.

»Omdrejningspunktet er, hvordan det hele konkret organiseres. Det bliver interessamt at se, om politikerne på Christiansborg vil blande sig i alle mulige småting. Det vil være klogt at bevare et armslængdeprincip. Det nytter jo ikke, hvis politikernepå Chritiansborg vil lave alt muligt om, hver gang et medie har en historie om, at nogen er blevet forkert behandlet et sted isundhedsvsnet,« siger Jakob Kjellberg.

Regeringen har allerede løftet sløret for en ambition om, at langt færre parienter skal behandles på sygehusene.

Og det skal altså ske samtidig med, at antallet af ældre og dermed også anallet af behandlingskrævende patienter stiger.

Ifølge regeringens mål skal der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser. Desuden skal kronisk syge patienter i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

(ARKIV) Slagelse Sygehus den 17. januar 2016. Det kan koste liv, hvis vi skal vælge mellem at bruge penge på behandling eller bedre beskyttelse mod cyberangreb på følsomme oplysninger, advarer regionerne. Det skriver Ritzau, onsdag den 25. juli 2018.. (Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Slagelse Sygehus den 17. januar 2016. Det kan koste liv, hvis vi skal vælge mellem at bruge penge på behandling eller bedre beskyttelse mod cyberangreb på følsomme oplysninger, advarer regionerne. Det skriver Ritzau, onsdag den 25. juli 2018.. (Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix) Foto: Simon Skipper
Vis mere

Regionerne blev oprettet for 12 år siden som en afløser for de 13 amter, under kommunalreformen, som Lars Løkke Rasmussen selv var arkitekt bag som daværende indenrigs- og sundhedsminister, og der var senest valg til dem i efteråret 2017.

Før valget i 2015 ville Venstre nedlægge regionsrådene, men siden er intet sket, selv om både de to regeringspartier Konserative og Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti ønsker dem nedlagt.

Ifølge B.T.s oplysminger har Lars Løkke allerede for noget tid siden aftalt med DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at kappe hovedet af regionsrådene.

Men det har skabt storvrede i dele af Venstres bagland. Og senest var det et varmt emnepå Venstres hovedbestyrelsesmøde på Hotel Crowne  Plaza i København i fredags.