Det har været en diskussion længe, og nu ser det ud til at blive en realitet:
SUen forkortes, således at man som studerende fremover vil have fem år at få uddannelsesstøtte i.
En kommende ændring, der frustrerer flere studerende, som B.T. har talt med.
»Vi synes, det er under al kritik. Da fremskridstreformen blev en realitet, fandt man ud af, at man får studerende, der ikke trives lige så godt, når man presser dem frem. Og lige netop det her kommer til at skabe et stort pres, hvilket går ud over uddannelseskvaliteten,« siger forpersonen for Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann.
De studerendes argument er nemlig, at man med seks års SU, som det er tilfældet nu, stadig har mulighed for at få støtte, hvis man af forskellige årsager – frivillige som ufrivillige – får forlænget sin uddannelse.
Derfor er også Simon Løffler Puggaard, der læser psykologi på Københavns Universitet, bekymret for nyheden om de færre SU-klip.
»Jeg ser det, som at man udsætter de unge for et unødigt pres. Man oplever allerede nu, at mistrivslen hos unge og studerende er høj, hvilket jo blandt andet indebærer stress. Det er ikke tilfældigt, men er et udtryk for de politiske beslutninger og det system, de studerende er i,« siger han og uddyber:
»Og hvis man så nu skal gå og være bange for ikke at have SU-klip nok til næste semester, så ser jeg det, som at man ender i større problemer med eksempelvis stress. Det er et forkert fokus. Så skal man i højere grad fokusere på at skabe en stærkere uddannelse.«
Et andet centralt punkt om uddannelse fra dagens regeringsgrundlag handler om længden på kandidatuddannelser.
De er i dag som udgangspunkt to år, men her vil man fremover lave op mod halvdelen af dem til etårige uddannelser.
En beslutning, der også frustrerer Julie Lindmann.
»Vi er enormt kede af, at de fortsætter med det her med de halve kandidatuddannelser. Der er så mange, der har været ude at advare mod det, så jeg synes, det er under al kritik,« siger hun og uddyber:
»Man kan ikke nå det hele på den halve tid, og så er et andet problem også, at det jo kun er halvdelen af kandidatuddannelserne. Derfor er vi bange for, at der kommer et A- og B-hold, når folk kommer ud på arbejdsmarkedet med forskellige længder af kandidatuddannelser.«
Derfor er der ingen tvivl om budskabet, når man beder Julie Lindmann komme med en samlet reaktion på dagens regeringsgrundlag.
»Jeg er virkelig skuffet. Jeg synes, det er skuffende, at regningen ender hos de studerende, og jeg synes, det er en ærgerlig måde at se uddannelsessystemet på,« siger hun.
Del: