Danske Studerendes Fællesråd er positive over for uddannelsesministerens bebudede opgør med taxameterordningen. Men det skal ikke blive en spareøvelse, lyder advarslen.

Det skal være slut med, at landets videregående uddannelser indkasserer penge for at haste de studerende gennem uddannelsessystemet, bebuder uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

De studerende bakker op om ministerens målsætning, men Danske Studerendes Fællesråd har deres eget forslag til, hvordan der skal gøres op med taxameterordningen.

»Som studerende har vi hele tiden påpeget, at der er dele af taxametersystemet, som ikke er ideelle. Så jeg synes som udgangspunkt, at det er fint at kigge på en omlægning. Men vi skal hele tiden holde os for øje, om det bliver en øvelse, der skal spare penge. Og det vil jeg ikke være med til,« siger formand Jakob Ruggaard.

Taxametersystemet betyder, at de videregående uddannelser får penge efter det antal studerende, de optager, og Sofie Carsten Nielsen frygter ifølge Politiken, at ordningen tilskynder universiteterne til at optage flere og flere studerende for at få de penge, der følger med. Derudover blev der med fremdriftsreformen indført en bonus til universiteterne, hvis studietiden reduceres, og det er især den, de studerende vil af med.

Et nyt system skal derfor ikke have fokus på, at de studerende skal »mases hurtigt igennem«, pointerer Jakob Ruggaard. Pengene skal stadig følge med antallet af studerende, men der skal også være fokus på kvalitet.

»Lige nu er det sådan, at uddannelsesinstitutionerne får allerflest penge i taxametersystemet, hvis de studerende består deres eksaminer. Og det betyder, at universiteterne ikke får et incitament til at lave et godt studiemiljø eller til at lave gode uddannelser. I stedet tilskyndes de til at presse de studerende så hurtigt igennem som overhovedet muligt,« lyder bekymringen fra de studerendes formand.

Danske Studerendes Fællesråd foreslår derfor en klar fordeling af taxameterpengene: Halvdelen gives på baggrund af antallet af indskrevne studerende, 30 procent tildeles på baggrund af beståede eksaminer, ti procent af pengene fordeles i forhold til, hvor tilfredse de studerende selv er med uddannelsesinstitutionen, og de resterende ti procent fordeles som et socialt taxameter.

»Ved at indføre et såkaldt kvalitetstaxameter undgår vi, at det her bliver en spareøvelse. Det kan nemlig tilskynde universiteterne til at lave et godt studiemiljø, god undervisning, give feedback og alle sådan nogle ting, som giver god kvalitet til os studerende. Vi kan desværre se, at det stadig halter mange steder,« siger Jakob Ruggaard.