Regeringen har torsdag genfremsat et lovforslag om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande uden for EU.

Lovforslaget er et af 17 prioriterede lovforslag, som regeringen vil have behandlet i Folketingssalen i august eller september, inden Folketingets normale åbning i oktober.

Med lovforslaget skal beløbsgrænsen sænkes fra en minimumsløn på 552.000 kroner til 322.000 kroner om året for at få opholds- og arbejdstilladelse.

Det gælder dog kun for 16 lande uden for EU, og samtidig gælder ordningen kun for virksomheder, der er omfattet af en overenskomst under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) eller Dansk Arbejdsgiverforening.

Derfor kalder regeringen lovforslaget for en "overenskomstbaseret beløbsordning for certificerede virksomheder".

Ordningen blev aftalt af den daværende SVM-regering i juni 2025.

Det skete efter længerevarende forhandlinger mellem de tre regeringspartier.

Efter aftalen blev indgået, erkendte daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) også, at der havde været uenigheder mellem partierne.

- Det er velkendt, at vi i Socialdemokratiet er mere kritiske over for udenlandsk arbejdskraft, end andre er, sagde han.

På den anden side havde særligt Moderaterne længe presset på for at få mere udenlandsk arbejdskraft.

Aftalen nåede dog aldrig at blive vedtaget i Folketinget, da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg inden.

Efterfølgende sagde Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, at han gerne havde set, at statsministeren havde ventet med valgudskrivelsen. Han begrundede det blandt andet med, at beløbsordningen ikke var vedtaget nu.

Men det er altså lykkedes Moderaterne og Socialdemokratiet at få de nye regeringspartnere, SF og De Radikale, med om bord, og derfor genfremsættes lovforslaget nu.

De 16 udvalgte lande, som der skal kunne rekrutteres fra, er lande som USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Indien, Brasilien og en række østeuropæiske lande uden for EU.

Da aftalen blev indgået i 2025, lød vurderingen, at arbejdsudbuddet ville blive øget med 550 personer i 2030.

Hos landets største erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv er der ros til den nye regering for at gennemføre beløbsordningen.

Lovforslaget er et afgørende skridt, som viser, at vi kan være med til at løse virksomhedernes behov for arbejdskraft, samtidig med at vi værner om de danske løn- og arbejdsvilkår og den danske model, siger Dansk Industris viceadministrerende direktør, Søren Kryhlmand i en skriftlig kommentar.

Fra Dansk Erhvervs direktør Morten Langager lyder det, at det er nødvendigt, at "se uden for EU's grænser", når der skal findes arbejdskraft.

- For vi er nødt til at adressere, at vi står over for en strid demografisk modvind, som kommer til at ramme ikke bare Danmark, men også resten af EU, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/