Receptionister, lufthavnsansatte og butiksekspedienter – mange tusinde danskere har fået en fyreseddel, siden Mette Frederiksen lukkede Danmark delvist ned.

På et pressemøde torsdag formiddag kom det frem, at regeringen forventer, at arbejdsløshedskøen stiger med 25-45.000 på årsbasis i 2020.

»Lige nu mister mange desværre deres job. Men jeg håber og forventer, at en del får deres job tilbage eller finder et nyt job til sommer og efteråret, når aktiviteten vender tilbage,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Men regeringens tal ligger langt under de prognoser, som landets fremmeste økonomer har lavet. De økonomiske vismænd, som rådgiver regeringen, forventer nemlig, at ledigheden vil stige med 50.000-70.000 i år.

Alene siden 9. marts er ledigheden steget med over 45.000 personer.

Finansminister Nicolai Wammen (S), da han sammen med skatteministeren, erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren holder pressemøde i Finansministeriet torsdag den 9. april 2020. Ved pressemødet gives en opdatering om den danske økonomi under coronaudbruddet og en status på hjælpepakkerne.
Finansminister Nicolai Wammen (S), da han sammen med skatteministeren, erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren holder pressemøde i Finansministeriet torsdag den 9. april 2020. Ved pressemødet gives en opdatering om den danske økonomi under coronaudbruddet og en status på hjælpepakkerne. Foto: Philip Davali
Vis mere

Beskæftigelsesministeren afviser derfor heller ikke, at regeringens forventninger viser sig for optimistiske.

»Hvis krisen virkelig sætter sig i landene omring os og rammer eksporten hårdt, så vil vi også se et værre scenarie for arbejdsløsheden,« siger han.

Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen mener også, at regeringens forventninger risikerer at blive overhalet af virkeligheden.

»Når vi ser på ledigheden den seneste måned, så kan regeringens scenarier se lidt optimistiske ud. Man skal huske på, at alle dem, som er sendt hjem med lønkompensation, reelt er ledige, selv om de ikke tæller med i ledighedstallene,« siger han.

Regeringen har sammen med de andre partier vedtaget flere hjælpepakker til erhvervslivet. Her er et centralt element, at pressede virksomheder kan få op til 90 procent lønkompensation fra staten, hvis de sender medarbejdere hjem uden arbejdsopgaver.

Finansminister Nicolai Wammen har tidligere sagt, at han regner med, at 70.000 danskere bliver sendt hjem med lønkompensation.

Ketchup-effekt på arbejdsløsheden

Men Mads Lundby Hansen advarer også om, at der er risiko »for en ketchup-effekt på arbejdsløsheden i Danmark til maj eller juni«.

»Mange af dem, som er blevet afskediget ved udgangen af marts, har en-tre måneders opsigelse. Derfor vil de først melde sig ledige 1. maj eller 1. juni,« siger han.

For at forhindre den store økonomiske krise og massefyringer vil regeringen åbne den helt store pengekasse for at sætte gang i forbruget på den anden side af genåbningen.

Her har fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne foreslået, at de indefrosne feriepenge skal udbetales til danskerne. Det vil pumpe ca. 55 mia. kr. ud i privatforbruget.

Men beskæftigelsesministeren er skeptisk.

»Man skal altid lytte til arbejdsmarkedets parter, fordi de har for vane at ramme rigtigt. Men dette forslag har mange indbyggede problemer, fordi de indefrosne feriepenge ligger hos de pressede virksomheder,« siger han.

Mange virksomheder er lige nu i pengenød, og det vil være som at sætte en pistol for panden, hvis de skal udbetale indefrosne feriepenge svarende til ca. 100 mia. kr. før skat.

»I så fald vil staten skulle udbetale feriepengene og indkræve dem over en årrække fra virksomhederne,« siger Peter Hummelgaard og slutter:

»Jeg afviser det ikke, men det er ikke nødvendigvis den mest effektive måde at skubbe gang i økonomien.«