De danske sygeplejersker sagde mandag højt og tydeligt nej tak til et mæglingsforslag, der kunne have afsluttet den faglige konflikt mellem dem og arbejdsgiverne.

Et nej, der får mærkbare konsekvenser for danske patienter – omtrent 5.000 sygeplejersker nedlægger nemlig arbejdet fra på lørdag.

Og den faglige konflikt og strejke skal udspille sig inden for den danske model, hvor parterne selv når til enighed – og ikke afgøres med et politisk indgreb.

Det slår ordførere fra to af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, fast over for B.T.

»Strejkemidlet er et fuldstændig legitimt værktøj i den her slags konflikter, og det er overvældende, at så mange sygeplejersker har stemt for at bruge det,« siger Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper.

»Det skal ikke overrules fra politisk hold. Et regeringsindgreb ville være fuldstændig utilstedeligt,« fastslår hun.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, præsenterer resultatet og svarer på spørgsmål på et pressemøde om resultatet af urafstemning om Forligsinstitutionens mæglingsforslag til en aftale for sygeplejersker og radiografer i forbindelse med OK2, i Kvæsthuset i København mandag den 14. juni 2021.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, præsenterer resultatet og svarer på spørgsmål på et pressemøde om resultatet af urafstemning om Forligsinstitutionens mæglingsforslag til en aftale for sygeplejersker og radiografer i forbindelse med OK2, i Kvæsthuset i København mandag den 14. juni 2021.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Det samme er budskabet fra SFs politiske ordfører, Karsten Hønge.

»Regeringen skal ikke komme på sådan nogle tanker, og det vil vi stemme klart imod,« siger han.

Men det betyder ikke, at regeringen ikke skal på banen. Begge ordførere peger nemlig på, at problemerne med lønudviklingen generelt for de offentligt ansatte er præget af en 'nedarvet skævhed' fra den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969, der ifølge sygeplejerskerne giver et lønefterslæb, fordi en række kvindefag blev placeret lavt i lønhierarkiet.

»Den reform er en del af arvesynden, men regeringen bør stille sig i spidsen for en bredere reform, der sikrer bedre lønvilkår generelt. Der har man et klart politisk ansvar,« siger Karsten Hønge, der dog også mener, at den samlede fagbevægelse bør tage ansvaret på sig for en fælles løsning.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard under pressemøde om dansk økonomi og udbetaling af feriepenge i finansministeriet i København onsdag den 24. marts 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard under pressemøde om dansk økonomi og udbetaling af feriepenge i finansministeriet i København onsdag den 24. marts 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Der ligger et klar politisk ansvar hos regeringen, der ikke skal gribe ind, men tage ansvar for, at der altså eksisterer en dybere skævhed her, som skal adresseres. Også på Christiansborg,« istemmer Pernille Skipper.

Muligheden for et politisk indgreb fra regeringen og et flertal i Folketinget bør dog også tages alvorligt, siger Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, til B.T.

»Det kan vise sig at komme hurtigt, fordi forhandlingerne i øjeblikket er udsigtsløse, og vi står i en national sundhedskrise. Men konflikter som den her er svære at forudsige forløbet af,« siger han.

Det har ikke været muligt for B.T. at få et interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, men han udtaler i et skriftligt citat, at det er »op til parterne at finde en løsning«.

»Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger,« afslutter han.