Det skal være slut med at sende penge til Jylland på bekostning af serviceniveauet og borgernes rådighedsbeløb i egne kommuner, mener 34 storkøbenhavnske borgmestre.
Det er urimeligt og forskelsbehandling, når kommuner i Storkøbenhavn hvert år skal sende milliarder i retning af de jyske kommuner, og nu skal der sættes en prop i pengestrømmen.
Sådan lyder det opsigtsvækkende opråb fra 34 storkøbenhavnske kommuner i en helsidesannonce i fredagens Berlingske, hvor kommunerne i fællesskab siger fra over for det nuværende udligningssystem.
Under rubrikken »Stop pengestrømmen til Jylland« problematiserer kommunerne, at Folketinget siden 2007 har rykket flere og flere penge fra hovedstadsområdet til Jylland. I 2018 13,3 milliarder kroner. Ifølge kommunerne betyder det blandt andet, at deres borgere ender med et mindre månedligt rådighedsbeløb end borgere bosat i de jyske kommuner, som de 34 storkøbenhavnske kommuner sender udligning til.
»Annoncen indrykker vi, fordi vi 34 kommuner har mistet tålmodigheden med, at vi fortsat skal sende rigtig mange milliarder af sted til jyske kommuner i udligning,« siger borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S):
»Det er et oprør fra hovedstadsområdet, hvor vi klart og tydeligt siger, at nok er nok.«
Udligningsordningen har til formål at sikre, at alle landets kommuner har økonomi til at løfte kommunale opgaver, og det gør ordningen ved at udligne forskelle i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag mellem kommunerne.
Den socialdemokratiske borgmester i Ballerup, Jesper Würtzen, står i spidsen for en af de kommuner, der vil have den økonomiske udligning stoppet.
»I forvejen har vi sendt masser af penge til Jylland, og vi har set, at beløbet har været stigende. Vi synes, stigningen skal stoppe, og vi vil sådan set gerne have penge tilbage, for der er rigeligt at bruge pengene på i hovedstadsområdet,« siger Jesper Würtzen:
»Det burde i lige så høj grad være dem fra Herning eller Silkeborg, der skulle være med til at betale til dem, der ligger i den rådne banan, som det hedder med et grimt udtryk,« siger han.
Landet vrides skævt
Jesper Würtzen henviser til beregninger, der viser, at serviceniveauet i hovedstadsområdet i dag ligger under landsgennemsnittet, og at syv af landets ti mest socialt belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet.
I en pressemeddelelse fra januar i år, som ifølge de 34 kommuner netop beviser forskelsbehandlingen, beskriver Frederikshavnborgmester Birgit S. Hansen (S), at en familie, der bosætter sig i Frederikshavn Kommune vil have et rådighedsbeløb på 31.827 kroner, når de faste udgifter er betalt mod 22.432 kr. i Lyngby-Taarbæk Kommune.
»Eller 9.395 kroner mere om måneden at leve for, hvis familielivet leves i Nordjylland frem for Nordsjælland,« hedder det.
På den baggrund mener Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), at et »fundamentalt opgør« med udligningssystemet er påkrævet. I 2018 står kommunerne i hovedstadsområdet til at sende 13,3 mia.kr. til resten af landet som følge af økonomiske tilskudsordninger.
»Borgere i hovedstadsområdet lever i dag i gennemsnit med et betydeligt lavere rådighedsbeløb. Udligningssystemet har udviklet sig på en måde, så det vrider landet skævt, men det er den modsatte vej i forhold til, hvad folk går og tror,« siger han.
Går det ikke meget godt i kommuner som din egen med masser af tilflyttere?
»Jo, det går rigtig godt. Men problemet er, at de indtægter, vi får fra de nye, gode borgere, kommer ikke kun Herlev til gavn. Det er ikke rimeligt, at vores borgere ender med at opleve, at vores skoler og vores ældreomsorg ikke har den kvalitet, de bør, fordi pengene skal gå til borgere andre steder i landet, som har et højere serviceniveau, og som oven i købet er lavere beskattet end borgerne hos mig.«
Thomas Gyldal Petersen lægger ikke skjul på, at han ser en problemstilling, der også påvirker landspolitikken.
»Partier på Christiansborg, som vil stille sig bag en hård kurs, der betyder, at borgere i hovedstaden skal betale mere i skat for at få et lavere serviceniveau, vil være partier, der vil mærke vælgernes vrede. Det skal de bare vide.«
Surere at betale til Jylland end Ishøj
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani (K), hvis kommune bliver benyttet i sammenligningen fra Frederikshavn, synes netop, at eksemplet understreger urimeligheden ved den nuværende udligningsordning.
Hun er ikke imod ordningen, men mener, at den har taget overhånd og mangler at tage højde for faktorer som blandt andet leveomkostninger:
»Jeg har borgere, der betaler til andre kommuner, men som samtidig får mindre og mindre service selv, ligesom de har et langt lavere rådighedsbeløb. Det er svært at forklare, at en familie i vores område med samme uddannelsesniveau og samme boligtype som en nordjysk familie skal have så mange færre penge til rådighed og samtidig ikke får en højere kommunal service,« siger hun.
En analyse fra Danmarks Statistik viste i november 2017, at det kun er landets syv rigeste kommuner, der direkte skal betale penge til andre kommuner, når der skal fordeles kommunale kroner mellem landsdele og internt i hovedstadsområdet. De øvrige 91 kommuner modtager penge. Lyngby-Taarbæk Kommune er blandt de rigeste syv, og dermed betaler kommunen også udligning til flere af de 33 storkøbenhavnske kommuner, som den nu danner fælles front med.
De penge, som din kommune skal betale til Jylland – er de mere surt betalte end pengene, I betaler til eksempelvis Ishøj?
»Nej, begge dele har taget overhånd, men jeg har det dobbelt med det. Hvis vi skal betale det samme i udligning og selv kan vælge, hvilke kommer der modtager, så har det større værdi for os, at det er nogle af nabokommunerne, som får. Mine borgere kan trods alt bruge de tilbud, der bliver oprettet i nabokommunerne og eksempelvis være glade for, at Herlev har råd til en rigtig lækker svømmehal ligesom mange dagligt benytter vejene i nabokommunerne,« siger Sofia Osmani.
Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen maner til besindighed og advarer mod en kamp kommunerne imellem.
»Vi kan alle komme med argumenter for vores synspunkter, men den hårde retorik synes jeg er på kanten af pinlig,« siger hun: »De skal huske at skille skæg for sig og snot for sig. Når du ser på, hvad vi har at drive nul til seksårs-området for eller drive folkeskoler eller ældreområdet for, kan du se, at vi er udfordrede. Det er jo dét, det handler om.«
Men er det så ikke, fordi I fordeler pengene forkert?
»Det tenderer barnligt at gå ud og sige, at vi bare kan hæve skatten, for der er jo skattestop i Danmark,« siger Birgit S. Hansen.
Spørger man en ekspert, om udligningsordningerne er rimelige eller urimelige, får man ikke noget entydigt svar.
»Det er svært at give et fagligt entydigt svar på. Man kan have en politisk holdning til det, men om den er rimelig, kan man vanskeligt sige. Men man skal med tiden revidere en udligningsordning, så den tilpasser sig til tid, man lever i,« siger Niels Jørgen Mau Pedersen, som er projektchef i forskningscentret VIVE, Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.
I Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser man, at en revision af udligningsordningen er på trapperne.
