Hun er højrefløjens darling i Europa. 

29-årige Eva Vlaardingerbroek er en smuk, kontroversiel islamkritiker fra Holland, der har sat nettet i brand, fordi hun er blevet nægtet indrejse i Storbritannien.

I hvert fald ifølge et skærmbillede af en afgørelse fra de britiske myndigheder, som hun selv har delt på X, og som mediet Politico har beskrevet. 

Det britiske indenrigsministerium har nemlig tilsyneladende inddraget Eva Vlaardingerbroeks rejsetilladelse (ETA, red.) efter at have vurderet, at hendes tilstedeværelse ikke er »til gavn for almenvellet«.

Eva Vlaardingerbroek har tidligere holdt tale ved et 'rally' arrangeret af højrefløjsaktivisten Tommy Robinson i London, hvor hun slog på tromme for »remigration« og talte om risikoen for en »befolkningsudskiftning.«

Hun spillede også en fremtrædende rolle i de hollandske landbrugsprotester i 2023 mod EU's miljørestriktioner.

Ifølge B.T.-debattør Eva Selsing er sagen mod hendes navnesøster »absurd.«

»Det er en fredelig, ung, fædrelandskærlig, hollandsk mor, der har kæmpe opbakning fra andre fredelige og demokratiske borgere i Europa, som man ikke vil have ind,« siger Eva Selsing og fortsætter:

»Til gengæld lukker Storbritannien massevis af helt vildt radikaliserede islamistiske typer ind.«

Indrejseforbuddet mod islamkritikeren Eva Vlaardingerbroek er ifølge Selsing et eksempel på, hvor »langt ude« Storbritannien er i deres syn på den frie debat og ytringsfrihed.

Tusinder af britiske borgere er de seneste år blevet anholdt for »krænkende«, »utilbørlige« eller »truende« udsagn på sociale medier. Alene i 2023 skete det ifølge den britiske avis The Times over 12.000 gange.

Og siden en 17-årig andengenerationsindvandrer med afrikansk baggrund i juli 2024 gik til knivangreb mod en danseskole i Southport, har de britiske domstole strammet linjen yderligere overfor det, der opfattes som hadtale mod migranter.

Eva Selsing mener, at det er et udtryk for en større 'sygdom' i Storbritannien, at den hollandske højrefløjsaktivist er blevet nægtet indrejse.
Eva Selsing mener, at det er et udtryk for en større 'sygdom' i Storbritannien, at den hollandske højrefløjsaktivist er blevet nægtet indrejse. Foto: Linda Kastrup

»Hele sagen er et symptom på en sygdom, der ligger i det engelske samfund, der har at gøre med et kulturelt selvhad, hvor landet er ved at bevæge sig langt væk fra det, vi opfatter som et liberalt demokrati.«

Konkret står der i den afgørelse, der er delt på X, fra de britiske myndigheder til Eva Vlaardingerbroek, at:

»Din tilstedeværelse i Storbritannien anses ikke for at være til gavn for almenvellet.«

Eva Selsing, nu hvor der har været voldsomme optøjer i Storbritannien, der bundede i frustration over indvandring, er det da så ikke rigtigt, at man kunne frygte, at hendes tilstedeværelse ville puste til den ild?

»Med den argumentation kunne man lige så godt afskaffe ytringsfriheden. For hun er bare budbringer af en sandhed om indvandring. Så har man bevæget sig så langt væk fra samtalen og demokratier, og det giver jeg ikke specielt meget for.«

Kunne du selv være bekymret for at blive nægtet indrejse?

»Det kunne da nok godt være, men nu er jeg ikke lige så kendt, som hun er internationalt. Men hvis det skete, så ville jeg tage det som en hædersbevisning at blive afvist at det regime.«

Vlaardingerbroek-sagen har fået massiv international opmærksomhed. Sågar fra statsledere.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har også blandet sig i debatten og på X gjort det klart, at Vlaardingerbroek »altid er velkommen i Ungarn.«

De britiske myndigheders beslutning falder i kølvandet på, at Trump-administrationen netop har lagt pres på de europæiske ledere for deres »undertrykkelse af ytringsfriheden.«

Du kan lytte til Borgerlig TabloidB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

Bestikkelse, bizar timing og helt skæv. Kritikken af regeringens fødevarecheck har været massiv – især fra Dansk Folkeparti, der ikke har meget pænt at sige om regeringens håndsrækning til de over to millioner danskere. I dagens afsnit står Morten Messerschmidt derfor over for Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, når vi lægger kritikken på bordet og konfronterer S. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæster  Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet  Journalist: Maria Asmine Dam  Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke