Regeringens støttepartier vil have et løft af folkeskolen. Men kun hvis kommuner og lærere laver aftale.

Regeringens støttepartier vil sikre flere lærere og bedre forberedelsestid ved at tilføre folkeskolen en milliard kroner til det næste skoleår. Men kun hvis Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening bliver enige om en ny aftale for lærernes arbejdstid.

Det fremgår af en kronik, som gruppeformændene for Enhedslisten, Radikale Venstre og SF har skrevet til Politiken. Pengene skal findes i finansloven for 2020, der forhandles i efteråret.

- Nu står vi sammen om at sige til S, at der skal et årligt boost af folkeskolen på en milliard kroner til, så vi sikrer, at vores høje forventninger til folkeskolen står mål med den tid, lærerne har til at indfri dem, siger De Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen.

I 2013 blev lærerne ved lov tvunget til massive ændringer i deres arbejdstid for at muliggøre den efterfølgende folkeskolereform. Lovindgrebet blev videreført ved seneste overenskomstaftale.

Her blev samarbejdet "Ny Start" dog også igangsat. Det skal udmøntes i en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Det er den aftale, støttepartierne vil betinge den ekstra milliard af.

- Man finansierede en stor del af den tidligere folkeskolereform med lærernes undervisningstid, siger gruppeformand for SF Jacob Mark.

- Derfor siger vi, at vi gerne vil sprøjte nogle penge ind, hvis de når en aftale. Det skal lægge pres på parterne, specielt kommunerne. Min erfaring siger mig, at hvis man får stillet en stor pose penge i udsigt for at løse en opgave, så skal man nok få den løst, siger han.

Hvis ikke parterne når en aftale, vil støttepartierne altså ikke tilføre milliarden til et løft af folkeskolen. Det ser hverken Enhedslistens gruppeformand, Jakob Sølvhøj, eller Jacob Mark fra SF noget problem i.

- Hvis man ikke får en aftale, så vil det være en katastrofe for folkeskolen. For så vil lærerne igen få dårligere tid til forberedelse, og undervisningen bliver dårligere. Så jeg er sikker på, at man når en aftale, siger Jacob Mark.

Partierne vil ikke blande sig i, hvordan aftalen kommer til at se ud og dermed blande sig i overenskomstforhandlingerne.

- Jeg mener ikke, at det er et brud på aftalemodellen. For vi vil ikke blande os i indholdet, siger Jacob Mark.

Han ser heller ikke noget problem i, at kommunerne altså skal lægge et budget uden at vide, om der kommer en ekstra milliard.

- Kommunerne skal planlægge efter det, de kender. Når vi frem til denne her løsning, jamen så vil man skulle ændre arbejdsgangene ude lokalt og dermed også økonomien.

Christian Rabjerg Madsen, finansordfører i regeringspartiet Socialdemokratiet, kalder det positivt, at støttepartierne vil styrke folkeskolen. De konkrete forhandlinger må dog vente.

- Det er for tidligt at sige, hvor langt vi kan komme, men det glæder vi os til at diskutere med støttepartierne, når vi sidder til finanslovsforhandlingerne, siger han.

Hos Danmarks Lærerforening mener man, at pengene er en vigtig mulighed for at sikre bedre kvalitet i undervisningen.

/ritzau/