»Det er så meningløst at sende aben videre.«

Sådan lyder de hårde ord nu fra et af regeringens støttepartier til statsminister Mette Frederiksen (S).

Årsagen er, at Mette Frederiksen ikke vil forholde sig til den mulige skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Sagen har foreløbigt betydet, at chefen Lars Findsen er fritaget for tjeneste og sendt hjem. Ligesom den tidligere FE-chef, Thomas Ahrenkiel, alligevel ikke bliver ny ambassadør i Berlin.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, er fritaget fra tjeneste indtil videre. Det samme er to andre ledende medarbejdere. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, er fritaget fra tjeneste indtil videre. Det samme er to andre ledende medarbejdere. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Indtil videre har Mette Frederiksen intet sagt om denne skandale, der kom frem i forrige uge.

Derfor stillede Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm følgende spørgsmål til statsministeren:

»Statsministeren har udtalt i flere medier, at hun ikke vil kommentere på sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, før en undersøgelse er igangsat og gennemført, og betyder det, at borgere i Danmark skal gå i årevis med utryghed og uklarhed over, hvad der egentlig foregår?,« spurgte Eva Flyvholm.

Fredag fik hun dette svar fra Mette Frederiksen:

»Det er så meningsløst at sende aben videre til forsvarsministeren. Jeg tror heller ikke jeg gider at spørge Forsvarsministeren, for det giver ikke mening,« siger Eva Flyvholm (EL) efter et svar fra statsminister Mette Frederiksen, der beder hende spørge forsvarsminister Trine Bramsen om alt, som har at gøre med Forsvarets Efterretningstjeneste.
»Det er så meningsløst at sende aben videre til forsvarsministeren. Jeg tror heller ikke jeg gider at spørge Forsvarsministeren, for det giver ikke mening,« siger Eva Flyvholm (EL) efter et svar fra statsminister Mette Frederiksen, der beder hende spørge forsvarsminister Trine Bramsen om alt, som har at gøre med Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Spørgsmålet vedrører forholdene i Forsvarets Efterretningstjeneste. Jeg skal derfor anmode om, at spørgsmålet stilles til forsvarsministeren,« lød svaret.

Eva Flyvholm er utilfreds med Mette Frederiksens manglende lyst til at udtale om sagen, der altså allerede har haft konsekvenser for både den nuværende og tidligere chef.

»Det, synes jeg, er et mærkeligt svar. Jeg spørger jo direkte til noget, statsministeren selv har sagt. Så det må hun vel være den nærmeste til at forklare,« siger hun til B.T.

Faktisk tror Eva Flyvholm ikke, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) kan svare på, hvorfor statsministeren intet har at sige om mulige skandale.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S). (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Forsvarsminister Trine Bramsen (S). (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Derfor afviser hun at lytte til Mette Frederiksen og stille spørgsmålet videre til forsvarsministeren.

»Det er så meningsløst at sende aben videre til forsvarsministeren. Jeg tror heller ikke, jeg gider at spørge Forsvarsministeren, for det giver ikke mening,« slår Eva Flyvholm fast.

Så du synes grundlæggende, at det er meningsløst at sende aben videre til forsvarsministeren, som Mette Frederiksen beder om?

»Ja, for jeg spørger jo statsministeren om, hvad hendes egne udtalelser egentligt betyder,« siger Eva Flyvholm.