Inger Støjbergs bebudede asyl-stramninger for familiesammenføringer rammer kun hver femte flygtning. Ekspert kalder det symbolpolitik.
I øjeblikket afløser den ene asylstramning den anden, og regeringen med Inger Støjberg i spidsen buldrer løs med budskabet om, at der er tale om ‘markante stramninger’.
Senest har regeringen sendt forslag til afstemning i folketingssalen, som skal gøre det endnu sværere for flygtninge at få ophold i Danmark.
Helt centralt for stramningerne står varigheden af opholdstilladelser, som for hovedparten af flygtningene begrænses fra fem til to år, ligesom retten til familiesammenføring begrænses, så nogle flygtninge må vente i tre år med at få deres familie til Danmark.
Men bag den hårde retorik gemmer sig en virkelighed, hvor stramningerne ikke kommer til at betyde noget for det store flertal af flygtninge.
Stramningerne har nemlig kun sigte på flygtninge med ‘midlertidig beskyttelsesstatus’. Men langt hovedparten af de asylansøgere, der får asyl, betragtes som såkaldte konventionsflygtninge, som forslaget ikke rammer. Derudover har det ikke nogen effekt at forkorte længden af de midlertidige ophold al den stund, at stort set alle midlertidige ophold med tiden bliver permanente.
»Meget af det er symbolpolitik, fordi flygtningenes ophold alligevel forlænges. Og det ved politikerne godt. Derudover betragtes langt de fleste flygtninge fra Syrien betragtes også som individuelt forfulgte, fordi de flygter fra rekruttering til hæren eller fra IS. Dermed er de konventionsflygtninge og ikke krigsflygtninge, og de bliver ikke ramt af stramningerne for familiesammenføringer,« siger postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet.
Han tilføjer, at det til gengæld rammer kvinderne, som ikke er tvunget til rekruttering i den syriske hær.
Tallene taler da også deres tydelige sprog: Ud af 3831 opholdstilladelser givet i år er det kun 809 flygtninge, der har fået ‘midlertidig beskyttelsesstatus’. Og da stramningerne på familiesammenføringsområdet kun vedrører flygtningene med ‘midlertidig beskyttelsesstatus’ er det altså kun 21 procent af flygtningene, der bliver ramt af de skærpede regler - herunder, at man først kan få familiesammenføring efter tre år.
»Man skal heller ikke lægge skjul på, at det her handler også om at sende nogle signaler til flygtningene. Vi anerkender, at regeringen i forhold til deres oprindelige udspil har rykket sig i retning af Dansk Folkeparti. Men når det så er sagt, så mener vi også, at reglerne bør gælde alle de flygtninge, der kommer til Danmark, også konventionsflygtningene,« siger udlændingeordfører i Dansk Folkeparti Martin Henriksen.
At reglerne ikke omfatter det store flertal af konventionsflygtninge skyldes ifølge regeringen, at det er i strid med menneskerettighedskonventionerne.
»Hvis det strider imod konventionerne, så må vi have et opgør med konventionerne. Og her har forhandlingerne vist, at det stadig er vigtigere for regeringen at overholde konventionerne end det er at begrænse tilstrømningen til Danmark,« siger Martin Henriksen.
Integrationsminister Inger Støjberg havde onsdag ikke mulighed for at tale med BT om stramningerne.
