Inger Støjberg fik 577 stemmer fra de delegerede ved Venstres ekstraordinære landsmøde. Trane fik 206 stemmer.

Jakob Ellemann-Jensen (V) er Venstres nye formand og Inger Støjberg (V) partiets nye næstformand.

Det er facit efter Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning.

Ellemann-Jensen blev valgt uden modkandidat. Støjberg vandt i et kampvalg over partifællen Ellen Trane Nørby. Og det endda ganske klart.

Støjberg fik 577 af de delegerede stemmer mod Trane Nørbys 206.

- Det tror jeg, er godt for Venstre. Nu er der en klar tilkendegivelse fra de delegerede, og så handler det for mig om at behandle det både ydmygt og forsvarligt, siger Støjberg.

/ritzau/