Den tilspidsede konflikt om Restaurant Vejlegården kan nu få tilføjet endnu et dramatisk kapitel.

Venstres Inger Støjberg overvejer at hive HK-formanden Kim Simonsen i retten for injurier på baggrund af udtalelser, han er kommet med i forbindelse med IT-angrebet på blandt andre HKs hjemmeside. Det skriver ekstrabladet.dk.

- Hvis Inger Støjberg ikke tager afstand fra det her, så er hun enten med i det eller kender dem, der står bag, har Kim Simonsen sagt til politiken.dk.

Og det har altså fået Inger Støjberg til at reagere:

- Det er klokkeklare injurier, siger hun til ekstrabladet.dk.

- Jeg overvejer at rejse en injuriesag mod ham. At begynde at beskylde mig for at sidde i en kælder og hacke deres hjemmesider, det er simpelthen over grænsen, uddyber hun.

Kim Simonsen tager nyheden om, at Støjberg finder hans udtalelser injurierende med ophøjet ro.

- Så må hun anlægge en injuriesag, hvis hun mener, at det er så galt, siger han til ekatrabladet.dk.

BNB

Andre læser også