Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Kort før jul var Inger Støjberg (V) på besøg i Mjølnerparken på Nørrebro – omgivet af politifolk og PET-vagter. Besøget gik egentlig godt. Men én episode nager stadig Inger Støjberg i dag.

Mens hun talte med en dreng med indvandrerbaggrund på et løbehjul, råbte en mandlig beboer fra området, at drengen ikke skulle tale med Støjberg, fordi »du kigger på en, som vil smide dig ud«.

»Det lyder måske som en lille ting. Men det er et skræmmende eksempel på, at børns åbenhed og fordomsfrihed bliver ødelagt af voksne, som har et fjendsk syn på den danske kultur,« siger Inger Støjberg.

Hun har de seneste måneder besøgt flere ghettoer for med egne øjne at opleve tilstanden i de omstridte områder. Og hendes konklusion klar:

Vi er ved at tabe endnu en generation af de børn, som vokser op i ghettoerne.

»I årevis har nogen haft en naiv tro på, at hvis førstegenerationsindvandrere ikke integrerer sig, så gør anden eller tredje generation det nok. Men det er bare forkert. Jeg kan se, at nogle i ghettoerne ønsker at styrke modkulturen til den danske, og derfor er vi nødt til at slå hårdt igen,« siger hun.

Venstres næstformand henviser til, at kriminalitet, dårlig skolegang og integrationsproblemer er fortsat helt ud i tredje generationsled hos ikke-vestlige indvandrere.

I sidste uge skrev Berlingske, at flere og flere unge med indvandrerbaggrund klumper sig sammen på de samme gymnasier, mens etnisk danske unge fravælger de selv samme gymnasier.

Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, har været på tur rundt i landet for at besøge forskellige udsatte boligområder. Hun er særligt rystet over, at børn med indvandrerbaggrund bliver fastholdt i en »modkultur til den danske«.
Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, har været på tur rundt i landet for at besøge forskellige udsatte boligområder. Hun er særligt rystet over, at børn med indvandrerbaggrund bliver fastholdt i en »modkultur til den danske«. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Det er bare ét eksempel på, at parallelsamfundene stortrives i Danmark, mener Inger Støjberg.

Men ifølge Venstre-næstformanden er islam også en grund til, at parallelsamfundene ikke bliver nedbrudt.

»Vi kan bare se, at modkulturen hersker i de områder, hvor den mellemøstlige kultur og islam står stærkest. Når koranen og social kontrol af piger fylder meget, skaber det automatisk parallelsamfund,« siger hun.

Støjberg var selv med til at vedtage en omfattende Ghettoplan i 2018, da hun var udlændinge- og integrationsminister.

Regeringen slækker på krav

Her blev der bl.a. sat 12 mia. kr. af til at rive boligblokke i ghettoområderne ned, straffen for kriminalitet i ghettoerne blev sat op, og der blev sat en grænse for, hvor mange børn fra socialt udsatte områder der må gå i samme børnehave og vuggestue.

Men Støjberg frygter, at S-regeringen slækker på de skærpede krav i Ghettoplanen, som Socialdemokratiet selv har stemt for.

Hun kritiserer bl.a., at mindst 46 daginstitutioner allerede har fået dispensation, så de ikke skal opfylde kravet om, at institutionerne højst må have 30 procent af børn fra udsatte boligområder.

»Hvis man giver bare en smule efter, svigter man børnene i ghettoerne. Børnene lærer ikke det danske sprog og den danske kultur, hvis der sidder fem drenge og taler arabisk i sandkassen.« siger Inger Støjberg.


Ansigtsgenkendelse i ghettoerne

I starten af december foreslog Inger Støjberg at indføre ansigtsgenkendelse i overvågningen i ghettoområderne for nemmere at kunne identificere kriminelle.

Det vakte efterfølgende kritik internt i Venstre, hvor flere partifæller, blandt andre Jan E. Jørgensen, sagde, at det ikke var Venstres politik.

Den modkultur i ghettoerne, som du snakker om, sker jo også inden for hjemmets fire vægge. Politikerne kan vel ikke bestemme, hvad folk foretager sig i deres eget hjem?

»Nej, det kan vi ikke. Men vi kan presse meget hårdere på, for at forældrene kommer ud af lejlighederne og ind på arbejdsmarkedet. For mig at se er beskæftigelse det vigtigste redskab, hvis vi skal nedbryde parallelsamfundene,« siger hun.

Men hvad kan man gøre, som man ikke allerede gør i dag?

»Man kan starte med at være mere konsekvent og insisterende i beskæftigelsesindsatsen i stedet for at hæve ydelserne til udlændinge, som regeringen har gjort. Og hvis ikke det er nok, så se må vi se på hårdere midler,« siger Inger Støjberg.

Inger Støjberg vil dog ikke være konkret på, hvad der præcis skal gøres.

Hun henholder sig til, at man i første omgang skal bruge værktøjerne i Ghettoplanen »meget mere konsekvent«.

Andre læser også