I 2060 vil hver femte dansker – godt 20 procent af befolkningen – være indvandrer eller efterkommer. I dag gælder det for 13 procent af den danske befolkning. Det viser en befolkningsfremskrivning, som Berlingske har fået fat i. På Christiansborg er flere partier uenige om, hvorvidt det er tal, de skal glæde eller græde over.

Er det et problem, at hver femte dansker vil være indvandrer eller efterkommer i 2060?

Morten Østergaard
Gruppeformand, Radikale Venstre

»Nej, vi skal glæde os«

»Med den alderssammensætning, der er i den danske befolkning, skal vi glæde os over, at der er flere til at løfte arbejdsopgaver i det offentlige og private i fremtiden, som gør, at vi kan tage os godt af hinanden og opretholde et højt velfærdsniveau. Vi var ilde stedt, hvis vi manglede alle de mennesker. Det er vigtigt at fastholde, at uanset hvorfor man er kommet hertil, så kan man bidrage, hvis man arbejder og betaler skat.«

»Selvom det er rigtigt, at alt for mange voksne indvandrere er uden for arbejdsmarkedet i dag, så er der endnu flere, der faktisk arbejder, og rigtigt mange unge efterkommere er i dag under uddannelse. Vores uddannelsessystem er den bedste måde at sikre, at de får fast grund under fødderne på arbejdsmarkedet, kommer til at bidrage og får en bedre kulturel integration og dermed styrker fællesskabet. Der er behov for troen på, at de danske værdier er stærke og stærke nok til at bekæmpe de kræfter, som ikke anerkender ligestilling eller unge menneskers ret til at vælge ægtefælle. Det vil være trist, hvis vi lod vores svage evne til at integrere i de sidste år være fundamentet for, hvordan vi behandler efterkommere, som er født og opvokset i Danmark.«

Inger Støjberg
Integrationsminister, Venstre

»Ja, det bekymrer mig«

»Vi skal ikke være et multikulturelt samfund. Man bliver nødt til at dele problemstilling op, fordi de mennesker, der kommer her for at arbejde og bidrage til samfundet, er selvsagt ikke et problem. Men det er et problem, at der er en stor gruppe af ikke-vestlige indvandrere, som ikke bidrager til samfundet. Det betyder, at der ligger en regning på 33. mia. kr. om året og venter på os.«

»Der ligger også en værdimæssig regning, som kan være næsten ubetalelig, og det bekymrer mig meget. Problemer med ligestilling, at alt for mange unge med ikke vestlig baggrund ikke selv vælger sin kæreste eller ægtefælle i frihed og grupperinger i det danske samfund, som mener, at ytringsfriheden og religionsfriheden skal indskrænkes i bestemte sammenhænge, sådan nogle ting er direkte skadelige for den danske sammenhængskraft. Vi må erkende, at antal betyder noget, og derfor er det afgørende, at vi begrænser tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere, der ikke kommer hertil for at arbejde og bidrage positivt. I Danmark lever vi efter et dansk værdisæt og normer, og sådan skal det fortsætte med at være.«