Et af Socialdemokratiets store udspil til det folketingsvalg, der skal finde sted 24. marts kan vise sig at blive markant dyrere, end partiet i første omgang har meldt ud. 

Reformen af de mindste klasser i folkeskolen skal ende ud med, at der maksimalt skal sidde 14 elever i 0. til 3. klasse.

Socialdemokratiet har i deres udspil anslået, at det vil koste seks milliarder at bygge de nye faciliteter, en sådan reform ville kræve.

Men det kan vise sig, at det kommer til at blive markant dyrere.

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har anslået, at det vil koste 11,5 milliarder at udbygge alle skoler, så de kan rumme alle de nye klasser, der vil komme med reformen.

Det skriver forvaltningen i et svar til medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Louise Theilade Thomsen (V), der på et udvalgsmøde har spurgt om, hvad det vil koste at etablere 'Lilleskolen'.

Børne- og Ungdomsforvaltningen skriver desuden, at de 11,5 milliarder er uden eventuelle udgifter til køb af grunde.

'En meget dyrere omgang'

Og de tal kommer ikke bag på Venstres næstformand, Stephanie Lose, fortæller hun til B.T.:

»Det viser jo, at det her udspil – og måden det er skruet sammen på – vil betyde, at man formentlig vil skulle bruge rigtig mange penge på bygninger og nye klasselokaler,« siger hun:

»Det kommer ikke bag på mig, at konkrete beregninger fra kommunerne begynder at vise, at det her er en meget dyrere omgang end der har været regnet ud i Socialdemokraternes udspil.«

Hun henviser blandt andet til Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), der kritiserede udspillet, da det blev lanceret i starten af februar. 

Ifølge ham vil forslaget betyde, at Esbjerg Kommune vil mangle i omegnen af 120 klasseværelser for at kunne huse mindste klasser. 

»Det svarer jo til at bygge 4-5 nye skoler - og der vil de ca. 110 mio. kr., som er Esbjerg Kommunes forholdsmæssige andel af de 6 mia. kr., jo langt fra række,« skrev han dengang i et opslag på Facebook.

Børne- og Ungdomsforvaltningen skriver, at de 11,5 milliarder ikke er et præcist tal, da det endnu er ukendt, hvordan forslaget præcist skal implementeres.

Stephanie Lose medgiver, at man ikke kan vide præcis, hvad det vil komme til at koste.

»Men her taler vi bare om ret store niveauforskelle. Her taler vi om en regning, der alene i København, er det dobbelte af det, Socialdemokratiet har sat af til hele landet,« siger hun og fortsætter:

»Så selv hvis det her er et skøn med usikkerhedsfaktorer, der kan ende med at blive mindre, så giver det et fingerpeg om, at det er en dyr øvelse, når man skal ud og fordoble antallet af klasselokaler for de små årgange rigtig mange steder.«

Kan ikke genkende regnestykket 

Hos Socialdemokratiet er man dog ikke enig i de beregninger, Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har lavet.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar til B.T.:

»Vi kan slet ikke genkende den konservative borgmesters regnestykke. Københavns børn fortjener også en mere tryg skolestart med flere lærere i mindre klasser.«

Han mener heller ikke, at udgifterne i Københavns Kommune kan bruges som et udtryk for, hvad det vil komme til at koste i resten af landet.

»Det vil i øvrigt være forskelligt fra skole til skole og fra kommune til kommune, hvordan forslaget skal implementeres. Særligt i landdistrikterne er der ledig kapacitet,« står der i mailen fra Tesfaye.

»Andre steder skal der bygges eller ombygges for at skabe plads til de små fællesskaber. Det gælder især i de store byer,« lyder det afsluttende.

Du kan følge valget i B.T.s liveblog HER.