84 procent af de stemmeberettigede vælgere fik sat et kryds ved tirsdagens folketingsvalg.
Det viser det endelige valgresultat.
Det skete enten ved at brevstemme eller ved at træde ind i stemmeboksen.
Stemmeprocenten er dermed 0,2 procentpoint lavere end ved det seneste folketingsvalg i 2022.
Det betyder også, at man skal helt tilbage til 1990 for at finde en lavere valgdeltagelse. Dengang lød stemmeprocenten på 82,9 procent.
Den hidtil laveste valgdeltagelse var dog i 1920, hvor 74,9 procent afgav deres stemme.
Omvendt fandt den højeste valgdeltagelse sted under krigen i 1943. Her valgte 89,5 procent af vælgerne at stemme.
Under det aktuelle folketingsvalg har lidt over 4,3 millioner vælgere haft muligheden for at pege på et parti eller en kandidat.
Det svarer til cirka syv ud af ti indbyggere.
For at være berettiget til at stemme ved folketingsvalg, skal man have dansk statsborgerskab og være myndig.
Af de 4,3 millioner stemmeberettigede er godt 224.000 førstegangsvælgere.
De fleste førstegangsvælgere er fyldt 18 år siden det seneste folketingsvalg, mens 8955 personer, som var myndige ved det seneste valg i 2022, har fået dansk statsborgerskab efterfølgende.
Førstegangsvælgerne udgør 5,2 procent af alle vælgere.
Socialdemokratiet er igen endt som det klart største parti med 21,9 procent af stemmerne. Partiet er dog gået markant tilbage siden 2022, hvor 27,5 procent satte et kryds ud for dets navn.
Også Venstre og Moderaterne, der sammen med S har været en del af SVM-regeringen, er gået tilbage.
Til gengæld har langt flere vælgere peget på SF og Dansk Folkeparti, ligesom Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre også er gået frem.
Borgernes Parti med Lars Boje Mathiesen i spidsen er akkurat kommet ind med 2,1 procent af stemmerne.
/ritzau/