Han gør det ikke for pengenes skyld. Slet ikke. For selvom han som kommende rådmand for Teknik og Miljø vil få en hyre på knap en million kroner, betyder det en markant lønnedgang for den succesfulde erhvervsmand.
Steen Stavnsbo bragede ind i Aarhus Byråd som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti. Under hans ledelse er partiet gået fra et til fem mandater og er blevet det største parti i blå blok og får derfor en rådmandspost for første gang i otte år.
Men hvem er han egentlig, ham Steen Stavnsbo? For de fleste har han inden valgkampen nok været relativt ukendt, for han har ikke siddet i byrådet den seneste periode.
B.T. Aarhus møder ham i partiets grupperum på rådhuset. Han er ulasteligt klædt i ternet, mørkeblåt jakkesæt og har byens Arne Jacobsen-tegnede rådhustårn som en lille pin i jakken.
Han har rejst hele verden rundt og boet syv år i Sydney på den anden side af kloden, men det er i Aarhus, han føler sig hjemme.
57-årige Steen Stavnsbo er vokset op i Tilst, nærmere bestemt i en af de grå betonblokke i det sociale boligbyggeri Langkærparken. Hans far var kørende sælger af autodele, og hans mor arbejdede på et mejerikontor, men de mistede begge deres job og kom på overførselsindkomster, da de var i slutningen af 30erne og resten af livet.
Med fire drenge, der skulle forsørges af to overførselsindkomster, var der ikke meget at rutte med. Tøj og sko gik i arv drengene imellem, der var lapper på bukserne, og familien havde en aftale med den lokale købmand om at købe datovarer til billige penge.
»Jeg har på tæt hold oplevet, hvad det vil sige at have trange kår og have brug for velfærdssamfundets hjælp. Det er også noget af det, jeg tager med mig i dag som socialkonservativ,« siger han.
Det var primært folk fra arbejderklassen, der boede i Langkærparken, ligesom der også var vietnamesiske bådflygtninge og tyrkiske gæstearbejdere i blokkene. Der var bøller og bandegrupperinger, men Steen Stavnsbo var aldrig en del af det kriminelle miljø, selvom han var en ‘rigtig drengerøv’.
Han brugte mere tid på at drøne rundt på sin Yamaha-knallert og feste med sine venner, end han gjorde på at lave lektier.
Der var dog også et stærkt foreningsliv i lokalområdet, og Steen Stavnsbo gik både til håndbold, fodbold og karate. Og i boligblokkenes kælderrum var der biografklubber og bordtennisborde og stærke fællesskaber.
Han skiftede klasse efter sin konfirmation, fordi han ikke kom alt for godt ud af det med lærerne. Og den nye start i en ny klasse gav ham mulighed for at hanke op i sig selv og rent faktisk få åbnet skolebøgerne.
Alligevel blev han kun erklæret ‘måske egnet’ til gymnasiet og skulle igennem en optagelsesprøve, før han blev optaget på Langkær Gymnasium. Senere læste han til civiløkonom på handelshøjskolen i Aarhus og derefter cand.merc. i finansiering.
Hans erhvervskarriere startede i Randers-virksomheden Micon, der solgte vindmøller. Han arbejdede sig op til en stilling som koncerndirektør og rejste verden rundt og forhandlede store kontrakter med kunder.
I mellemtiden var han blevet gift med Dorthe Stavnsbo og havde fået to børn, og rejseriet tærede på familielivet. Så han rykkede hele familien til Sydney og tog sig af virksomhedens Asien-kunder derfra. Da virksomheden fusionerede med Vestas, fik han mulighed for at købe en andel af firmaet. Og da han solgte virksomheden videre til en stor amerikansk kapitalfond i 2009, tjente han så mange penge på salget, at han blev økonomisk uafhængig i en alder af bare 45 år.
»Det er et stort privilegium og giver en enormt stor frihed at være økonomisk uafhængig på den måde. De trange kår, jeg voksede op i, har også skærpet interessen for at tjene mine egne penge og skabe mig selv en bedre tilværelse end mine forældre,« siger Steen Stavnsbo.
Han mener, det er en blanding af hårdt arbejde, dygtighed og held, at han har haft så stor succes med sin virksomhed. Men peger også på, at det har haft en betydning for ham, at han har vidst, der ville være et sikkerhedsnet under ham, hvis projektet floppede, og alle opsparingskronerne var brændt af.
Da familien efter syv år flyttede tilbage til Aarhus, kastede han sig over en række forskellige bestyrelsesposter og meldte sig også ind i Det Konservative Folkeparti. Han var ung gymnasieelev, mens Poul Schlüter var statsminister, og havde lige siden dengang følt sig konservativ.
Han blev tiltrukket af Schlüters snusfornuft, hans måde at udtrykke sig på og ikke mindst hans optagethed af et velfungerende velfærdssamfund for de svageste.
»Med den baggrund jeg har, har jeg virkelig lært at sætte pris på, at der i Danmark er social mobilitet, og at ens sociale arv ikke behøver definere ens tilværelse. Som mønsterbryder er jeg jo et resultat af det, vores samfund kan, når det er bedst,« siger han.
Derfor har Steen Stavnsbo også lyst til at bidrage til udviklingen af hans hjemby og kan ikke lade være med at interessere sig for, hvordan samfundet er indrettet. Han blev valgt ind i byrådet i 2014, hvor han blandt andet var medlem af udvalget for Teknik og Miljø.
Han var egentlig glad for sin plads i byrådssalen, men han var samtidig blevet tilbudt to store internationale bestyrelsesposter, så han valgte ikke at genopstille til næste periode. Først da han sidste år blev spurgt, om han ville være spidskandidat, blev han lokket tilbage i det politiske arbejdstøj:
»Jeg skulle lige overveje det, for med jobbet mister jeg en masse frihed og muligheder for rejser. Jeg skal affinde mig med at være en offentlig person, og så går jeg også betydeligt ned i løn.«
Men han er kommet frem til, at han virkelig gerne vil det og også tror, at hans ledelseserfaring kan bruges til noget godt i byrådet. Han synes, der er behov for, at den borgerlige fløj i byrådet samarbejder mere, og at alle ‘kravler ned fra deres respektive træer’, for at få så meget indflydelse som muligt.
