Der er ikke godt nok styr på, hvor mange penge Danmark giver i klimabistand til udviklingslande.

Statsrevisorerne kritiserer, at Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke har bedre styr på, hvor mange penge Danmark bruger på klimabistand i udviklingslande.

Det skriver Statsrevisorerne, seks udvalgte politikere, der holder øje med statens ageren, fredag. De finder det "utilfredsstillende", at der ikke er præcise opgørelser.

- Når Danmark vil yde en større andel af udviklingsbistanden til klimarelaterede formål, er det selvsagt nødvendigt, at vi ved præcist, hvor mange penge der gives som klimabistand, og at vi ved, hvilke former for bistand der giver de bedste resultater og har den største effekt.

- Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har en vigtig opgave med at tilvejebringe denne viden, så den kan indgå i fremadrettede prioriteringer af klimabistanden, da denne viden ikke findes i tilstrækkelig grad i dag, udtaler Statsrevisorerne.

At målrette en del af udviklingsbistanden mod tiltag, der kan hjælpe til blandt andet CO2-reduktioner, har længe været brugt. Og yderligere klimabistand var en betydelig del af den klimaindsats, regeringen præsenterede for 2021.

Det er samtidig en del af Danmarks forpligtelse i forhold til Parisaftalen at "stille økonomiske ressourcer til rådighed med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres CO2-udledning og tilpasse sig klimaforandringerne."

Fra 2016 til 2018 blev der ifølge Statsrevisorernes beretning brugt 3,3 milliarder kroner på klimabistand. Men det tal er usikkert, og det reelle forbrug er altså ikke gennemsigtigt, mener Statsrevisorerne.

- Konsekvensen er, at de to ministerier har et begrænset grundlag for at vurdere, om Danmarks klimabistand bedst muligt bidrager til at hjælpe udviklingslande med at reducere deres CO2-udledning og med at tilpasse sig klimaforandringer, skriver Statsrevisorerne.

/ritzau/