Den amerikanske delegation af politikere, som fredag besøger Christiansborg, skal også mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet.

Det oplyser Statsministeriet i en skriftlig kommentar. Amerikanerne har bedt om at få et møde med statsministeren.

I alt 11 amerikanske politikere kommer på besøg for blandt andet at mødes med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Relationen mellem Danmark og USA er lige nu anspændt på grund af USA's præsident, Donald Trumps, ønske om at "få" Grønland.

Du kan følge nyeste udvikling i krisen om Grønland i B.T.s liveblog HER.