Besøget sker, efter at Mette Frederiksen og Tysklands forbundskansler har talt for at øge produktionen i EU.

Tyskland er i færd med at opføre en ammunitionsfabrik, og spaden stikkes i jorden til byggeriet mandag, er det med deltagelse af statsminister Mette Frederiksen (S) og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz.

Det fremgår af en kort skrivelse i kansler Scholz' officielle kalender.

Her står, at der er tale om et symbolsk spadestik til et fabriksanlæg ved byen Unterlüss, der ligger mellem Hamburg og Hannover.

Den kommende fabrik ejes af våbenvirksomheden Rheinmetall, som i forvejen har våbenproduktion i den lille by i en skov i Niedersachsen.

Statsministeriet bekræfter på X, at Mette Frederiksen deltager i begivenheden. Hun får ifølge Statsministeriet også en rundvisning på Rheinmetall.

- Glæder mig over at være sammen med kansleren ved etableringen af en ny ammunitionsfabrik på Rheinmetalls. Vi har brug for at styrke vores forsvarsindustri, så vi fortsat kan støtte Ukraine og levere en stærk europæisk afskrækkelse og et forsvar mod truslen fra Rusland, udtaler Mette Frederiksen i en besked på Statsministeriets konto på X.

Derudover oplyses ikke noget om formålet med statsministerens deltagelse i spadestiksceremonien.

BBC's korrespondent i Berlin har delt et foto på mediet X, hvor Scholz taler til en gruppe fabriksarbejdere i en hal på det, som ligner en våbenfabrik.

Danmark, Tyskland og flere andre europæiske lande har som mål at øge produktionen af ammunition for at kunne levere til Ukraine, der har svært ved at skaffe de nødvendige mængder i krigen mod Rusland.

EU har lovet Ukraine én million artillerigranater inden marts 2024. Det løfte kan man ikke indfri, har landene erkendt.

Scholz og Frederiksen skrev i slutningen af januar et indlæg i avisen Financial Times sammen med regeringschefer fra Tjekkiet, Estland og Tjekkiet.

De fem lande appellerede til, at EU tager større ansvar for at sikre Ukraines ressourcer af våben og ammunition.

Det er imidlertid ikke alle EU-lande, som deler det ønske. Blandt andet har Slovakiet og Ungarn trukket i bremsen.

Det lykkedes dog EU-landene på et topmøde i år at blive enige om at sende 50 milliarder euro til Ukraine over fire år, efter at Ungarn blokerede en sådan beslutning i december.

/ritzau/