Statsminister Mette Frederiksen freder nu sin udenrigsminister Jeppe Kofod. Det skriver TV2.

»Jeg har tillid til de ministre, der er udpeget i Danmark. Jeppe Kofod har både undskyldt og beklaget og har gjort det for mange år siden,« siger Mette Frederiksen.

Stattsministeren siger til TV2, at sagen er alvorlig, men den får ingen konsekvenser for Kofod.

»Jeg synes, det er vigtigt, at hvis man begår en alvorlig fejl, som det her er udtryk for, at man så undskylder og beklager og selv lægger afstand til det, der måtte være sket. Og så har jeg ikke mere at sige til det,« siger hun.

Samira Nawa, ligestillingsordfører i Det Radikale Venstre, siger nu, at Jeppe Kofod aldrig var blevet minister, hvis det stod til Det Radikale Venstre. Årsagen er, at han i 2008 havde sex med en kun 15-årig pige ved en fest i Dansk Socialdemokratisk Ungdom. Selv var han 34 år og udenrigsordfører på det tidspunkt.
Samira Nawa, ligestillingsordfører i Det Radikale Venstre, siger nu, at Jeppe Kofod aldrig var blevet minister, hvis det stod til Det Radikale Venstre. Årsagen er, at han i 2008 havde sex med en kun 15-årig pige ved en fest i Dansk Socialdemokratisk Ungdom. Selv var han 34 år og udenrigsordfører på det tidspunkt. Foto: Celina Dahl
Vis mere

Torsdag i sidste uge ringede B.T. til Radikale Venstres ligestillingsordfører Samira Nawa. Hun forklarede, at havde De Radikale skulle sætte ministerholdet, så var Jeppe Kofod blevet fravalgt alene på grund af den sag fra 2008, hvor han havde et seksuelt forhold til en 15-årig pige.

Samira Nawa udtalte sig på vegne af hele Radikale Venstre. Radikale Venstres næstformand Sofie Carsten Nielsen bakkede også Samira Nawa op på Facebook, da hun Nawa skrev en lang opdatering på Facebook. Dog behændigt uden at nævne Kofods navn.

Da B.T. mandag forsøgte at skaffe en kommentar fra Morten Østergaard, om hvad partiet egentlig mente, så endte det med et »ingen kommentarer.«

Tirsdag meldte Østergaard dog ud, at Radikale har tillid til Jeppe Kofod som udenrigsminister. Samtidigt tog Morten Østergaard dog afstand til udtalelser, som han var kommet med i 2008.

Udenrigsminister Jeppe Kofod
Udenrigsminister Jeppe Kofod Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Her sagde han, at Kofods sag ikke havde fået konsekvenser for ham, hvis han havde været medlem af Radikale Venstre. Nu siger Østergaard, at sagen havde fået konsekvenser. Han afviser dog, at sige hvilke.