224 chefer i styrelser og ministerier får hvert eneste år millioner af kroner i bonus, uden at der i øvrigt er sammenhæng mellem resultater og bonus, viser forskning.
Statsadministrationen brugte sidste år mere end 18 millioner kroner på såkaldte engangsvederlag, herunder bonusser til de i alt 224 allerøverste chefer, herunder departementschefer, styrelsesdirektører og afdelingschefer. Det viser en ny opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen, skriver Politiken.
Hvad skatteyderne får ud af denne udbredte resultatløn er ifølge forskere tvivlsomt.
»Mange offentlige chefer ville levere arbejdsindsatsen, uanset om de fik den bonus eller ej, fordi de i forvejen har et højt lønniveau. Resultatløn bygger på en misforstået tro på, at små økonomiske incitamenter altid vil få folk til at yde en ekstra indsats,« siger professor i statskundskab på RUC, Bent Greve.
En departementschef får gennemsnitligt 74.000 kroner om året i bonus, mens en styrelsesdirektør og en afdelingschef gennemsnitligt får henholdsvis 88.000 og 71.000 kroner om året, skriver Politiken.
I den offentlige administration er resultatlønen ofte knyttet op på en række målsætninger, som er aftalt og nedfældet i såkaldte resultatkontrakter og direktørkontrakter. Og bonussen skal belønne chefer, der lever op til aftalte målsætninger.
Ifølge professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet, der gennem en årrække har forsket i brugen af resultatløn, virker bonusordningen ikke efter hensigten:
»For direktørerne viser det sig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de resultater, de har opnået i løbet af et år, og som er opstillet i resultat- og direktørkontrakten, og den resultatløn, der bliver udbetalt,« siger han til avisen.
Bonustildelingen foregår næsten udelukkende ud fra et skøn fra den nærmeste chef, siger Jørgen Grønnegaard Christensen, og bonusser kan for eksempel udløses af, at en departementschef vurderer, at en styrelsesdirektør har haft svære arbejdsbetingelser.
Også politisk er der kommet fokus på brugen af resultatløn i staten, og Enhedslisten mener, at systemet med bonusser bør tages op til overvejelse.
»Når man er ansat, så får man den løn, der er aftalt i en overenskomst eller en kontrakt. Alt det med at have forskellige former for bonusser, det er ikke nogen god måde at styre den offentlige sektor på,« siger Frank Aaen (Ø).
»De skal ikke have ekstra løn for at lave det arbejde, de er ansat til,« siger Frank Aaen til Politiken.
Socialdemokraternes næstformand i folketingsgruppen, Ane Halsboe-Larsen (S), mener godt, at man kan forsvare at bruge 18 millioner kroner årligt på bonusser.
»Det er fint, at der er mulighed for, ligesom i den private sektor, at belønne folk i statslige stillinger for en ekstraordinær arbejdsindsats,« siger hun.
