Finn Rudaizky (DF) har fået nok. Han er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og har set B.T.s historie om, at hans kommune har brugt knap en million kroner på kunst i 2024.

Og ikke mindst afdækningen af, at 28.000 af de penge er blevet brugt på forstenede afføringsværker, der lige nu befinder sig på et depot, indtil de kan udlånes i februar. 

Hvis de da overhovedet bliver udlånt – for meget af den kunst som Københavns Kommune køber, samler støv på depotet.

Og lige netop dét har altså vist sig at være dråben for DFeren. 

»Jeg har ikke noget imod, at man bruger penge på kunst,« fastslår Rudaizky fra begyndelsen.

»Men at sådan nogle vanvittige værker indkøbes og nu befinder sig på et depot, hvor der i forvejen står stakkevis af kunst, det er spild af penge – og misbrug af skatteborgernes penge.«

Finn Rudaizkys personlige aversion mod afføringskunsten deler Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard (RV) ikke. 

»Kunst er et vigtigt indspark i samfundet både som kritik, forskønnelse, provokation og inspiration. Afføring som kunst blev allerede introduceret som Art Provo i 1960erne, så i min optik er det ikke synderligt provokerende,« skriver borgmesteren.

Her ses 'shitface' nr. 1. Den har en højde på 31 centimeter og en bredde på 23,5 centimeter. Købsprisen for dette værk er 8.640,00.
Her ses 'shitface' nr. 1. Den har en højde på 31 centimeter og en bredde på 23,5 centimeter. Købsprisen for dette værk er 8.640,00.

Hun oplyser dog, at hun ikke selv har set de omtalte kunstværker, hvoraf et af dem kan ses i billedet herover. 

Sidste år beskrev B.T., at Københavns Kommune på daværende tidspunkt ejede 69 kunstværker til en halv million, der havde stået gemt væk på depotet i mindst fem år.

Simpelthen fordi ingen i kommunen ville have dem hængende. Derfor kommer Finn Rudaizky nu med en opfordring. 

»Lad os få gjort brug af al den kunst, vi har i forvejen i stedet for bare at gå ud og bruge skatteborgernes penge på noget mere,« siger han. 

Værkerne, som Finn Rudaizky harcelerer imod i dag, har titlen »shitface.«

Der er tale om tre værker af kunstneren Louis Andre Jørgensen, der tilsammen har kostet 27.840 kroner.

I beskrivelserne af værkerne står der, at der er tale om »Coprolit (forstenet afføring) på aluminium.«

Det er ikke første gang, at Københavns Kommunes kunstindkøb har skabt debat. 

Borgmester Mia Nyegaard (RV) skriver i en kommentar til B.T., at »Indkøb af kunst og værker har vi sat frit med Rådet for Visuel for Kunst, så der er armslængdeprincip. I forhold til forslaget vil jeg gerne være med til at se på, om vi kan gøre tingene smartere, og om der bør være politiske retningslinjer for hvilken kunst, kommunen skal have i sin samling, og hvad der skal ske med kunst, der ikke bliver set. Det mener jeg ikke nødvendigvis, der bør være, men jeg vil gerne have debatten, så den ikke kommer op ad hoc.«
Borgmester Mia Nyegaard (RV) skriver i en kommentar til B.T., at »Indkøb af kunst og værker har vi sat frit med Rådet for Visuel for Kunst, så der er armslængdeprincip. I forhold til forslaget vil jeg gerne være med til at se på, om vi kan gøre tingene smartere, og om der bør være politiske retningslinjer for hvilken kunst, kommunen skal have i sin samling, og hvad der skal ske med kunst, der ikke bliver set. Det mener jeg ikke nødvendigvis, der bør være, men jeg vil gerne have debatten, så den ikke kommer op ad hoc.« Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Et af argumenterne man hører fra fortalere for den fortsatte indkøb af kunst, når der i forvejen er en masse på depotet, det er, at der så er noget at vælge imellem.

Dét giver Finn Rudaizky imidlertid ikke meget for. 

»Det er en helt syg tilgang at have, for det er ikke hensigten med kunsten, at den skal være på et depot. Det er hensigten, at den skal op og hænge blandt borgerne,« siger han. 

Det er Rådet for Visuel Kunst i København, der står for kunstindkøbene. Det består af fem kunstfaglige personer samt tre medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation.

Men ifølge Rudaizky er det på tide, at der kommer nye boller på kunstsuppen.

»Man bør reformere rådet, så der ikke sidder politikere som en slags gidsler, der ikke har en dyt forstand på kunst. Så har kunstnerne selv ansvaret for det møg, der til tider købes.« 

Til B.T. oplyser kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard, at hun er åben overfor ideen. 

»Jeg vil gerne være med til at se på, om vi kan gøre tingene smartere,« skriver hun.