Kommuner bruger færre penge, end de må, fordi regeringen truer med straf. Men kommunerne frygter, at de lavere udgifter vil inspirere regeringen til nye besparelser.
Efter mange år med løbske kommunale udgifter er kommunerne begyndt at holde sig inden for budgetterne. Årsagen er den nye budgetlov, der udløser hårde sanktioner til de kommuner, der bruger for meget i løbet af året.
Faktisk er angsten for straf så stor, at kommunernes udgifter til offentlig service ligger markant under den ramme, som man har aftalt med regeringen. Det har skabt en frygt i den kommunale top for, at regeringen vil benytte lejligheden til at skære yderligere i kommunernes budgetter.
- Statens sanktioner rammer enhver budgetoverskridelse. Derfor holder kommunerne og de kommunale institutioner sig på den sikre side og bruger ikke så mange penge, de har lov til. Det vil være helt uacceptabelt, hvis det skulle udløse endnu strammere rammer for kommunernes økonomi, siger Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre og formand for Kommunernes Landsforening (KL).
- I Rødovre Kommune ligger vi 14 millioner under budgettet. På landsplan er der tale om et stort milliardbeløb, siger KL-formanden, der torsdag er vært ved KLs kommunaløkonomiske forum i Aalborg, hvor flere hundrede kommunale politikere og embedsfolk for at drøfte kommunernes økonomi.
Et af mødets store emner er, hvordan kommunerne kan bidrage til at genoprette den danske økonomi. Den brede konsensus er, at kommunerne gerne vil tage deres del af ansvaret, og det bør regeringen anerkende, mener Erik Nielsen.
- Vi vil ikke finde os i at blive truet med sanktioner for at bruge for mange penge, og så samtidig blive kritiseret for, at vi ikke bruger den sidste 25-øre, erklærer han.
Med på mødet i Aalborg er også finansminister Bjarne Corydon (S), og han kan ikke garantere, at kommunernes økonomiske vilkår ikke vil blive endnu strammere.
- Der er ikke ved at ske en stilfærdig forarmelse af det danske velfærdssamfund. Men vi forhandler hvert år om rammerne for kommunernes økonomi. Det er som regel en hård omgang, men vi når frem til det nødvendige resultat, siger finansministeren, der mener, at bedre kontrol med udgifterne kan fjerne den frygt, som kommunerne nærer.
- Vi skal blive stadig stærkere til økonomistyring i fællesskab, så vi rammer de budgetter, vi lægger, siger han.
Ifølge den seneste aftale mellem KL og regeringen må kommunerne bruge 231,6 milliarder kroner på service - for eksempel skoler og ældrepleje - i 2013 og 15,5 milliarder kroner på byggeri og anlæg.
