Efterårets kommunalvalg kan ende som en massakre på Venstre i kommuner og regioner, hvis partiets tilslutning på landsplan sætter sig lokalt og regionalt.

Det har bl.a. fået Hernings borgmester Lars Krarup til at affyre en bredside mod Venstre på Christiansborg i et interview i Fyens i weekenden. Det kan ikke ignoreres, for Krarup taler fra Venstres hjerteland og med en opbakning, som partiet på Christiansborg kun kan tale om i datid.

Venstres stærke kommunale bagland lader sjældent kritikken gjalde i det åbne rum, men i efteråret skal de møde vælgerne. De frygter, at regeringen og Venstre på Christiansborg kan koste dem dyrt. Det kan ligne, at en sikring er sprunget hos Krarup ovenpå nederlaget om placeringen af politiskolen, men det er tværtimod et afmålt stød, han sætter ind hos Venstre på Christiansborg. Der er så meget, Krarup kunne have sagt, som han holder sig for god til. I stedet trækker han (kun) fire eksempler frem, hvor han mener Venstre er på afveje: Boligskat, danskheds-definitionen, uddannelsesloftet og trafikforliget udenom regeringen for nylig.

På Christiansborg er man vant til at affeje kritik fra baglandet, men det bliver svært for Venstre i denne omgang, for Herning er en af stadig færre kommuner i Danmark, hvor partiet har absolut flertal. Uldjyderne forstår tydeligvis noget, som glipper på Christiansborg. Krarups forklaring: »skal vi have noget til at se bedre ud herovre, skal vi selv gribe skovlen«.
Men på Christiansborg hænger problemerne fast i fingrene på Venstre, som så til gengæld må acceptere resultater, som er svære at forklare og forsvare for baglandet. Og nogle gange går Venstre på Christiansborg ind i ting med åbne øjne, som strider mod ånden i Venstre lokalt. Når Eyvind Vesselbo, Birthe Rønn Hornbech, Uffe Ellemann-Jensen eller andre vånder sig ved de beslutninger, så ryster Venstre det af sig som støv. Men så nemt er det ikke med Krarup.

Venstre på Christiansborg har affundet sig med en tilstand, som for få år siden ville være at betragte som sølle. De er endog meget langt fra storhedstider som under Uffe Ellemann-Jensens lederskab eller Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Nu ligger Venstre stabilt under 20 pct. i meningsmålingerne. Der er også langt mellem de politiske sejre. Der stilles ofte betydelige spørgsmålstegn ved fremtidens ledelse, og det er meget svært at få øje på en plan for, hvordan Venstre skal rejse sig og genopbygge fortidens storhed. Det mest opsigtsvækkende er, hvor tilsyneladende okay Venstre på Christiansborg er med den situation.

VLAK-regeringen er under 100 dage gammel og eksisterer i en svær tid og under svære vilkår. Det anerkender de fleste. Men hvad er planen? Det synes åbenlyst, at man ikke bare kan ’run out the clock’ (lade tiden rinde ud), for det kan efterlade Venstre i en tilstand, hvor det kan blive et 20 års projekt at rejse partiet igen. Det er det, Lars Krarup undlader at sige noget om i weekenden, men han ved bedre end de fleste, at nogle gange skal heden brænde ned, for at kunne blomstre igen. Og i weekenden strøg han en tændstik.